Hej, og velkommen til ”Dansk i ørerne”. I denne episode vil jeg tale om et lidt kontroversielt emne i Danmark. Nemlig ulven. Du kan finde teksten til episoden på podcastens hjemmeside. På www.buymeacoff.ee/danksioererne kan du finde ordlister, downloade episoden og lytte til niveau 2, hvor jeg taler i almindeligt tempo.
Ulven har ikke altid levet i Danmark. For cirka 200 år siden, i år 1813, blev den sidste ulv skudt i Danmark, tæt på byen Skive. Efter det troede man, at ulven var helt forsvundet fra dansk natur, og det var den faktisk også i mange, mange år. Men i 2012 skete der noget stort. En mand, der sad og kiggede på fugle ved en sø i Thy i Nordjylland, fik nemlig øje på en ulv. Han tog et par billeder som bevis. Kort tid efter blev en anden ulv fundet død i samme område. Det var starten på et helt nyt kapitel for ulven i Danmark.
Ulven er nok det dyr i Danmark, som flest danskere har en mening om. Nogle er glade for, at ulven er tilbage i den danske natur, mens andre er bange for den, eller vrede over den. Men uanset hvad man mener, så er ulven kommet for at blive.
I begyndelsen var det kun enkelte, enlige hanulve, der vandrede ind i Danmark, typisk fra Tyskland. De havde ingen hunulv at få hvalpe med. Men i 2017 fik det første ulvepar hvalpe i Danmark – hele otte hvalpe. Senere slog flere ulvepar sig ned i Midt- og Nordjylland. Det betød, at mange af de enlige hanulve i Danmark pludselig fik en hun at danne par med. I år 2021begyndte den danske ulvebestand for første gang at kunne klare sig selv, altså uden hjælp fra nye ulve, der indvandrede fra Tyskland. Der blev simpelthen født flere ulve i Danmark, end der døde.
Siden da er antallet af ulve vokset år for år. I dag lever der omkring ni ulvepar i Danmark, og mindst syv af dem har fået hvalpe i år. Man har indtil videre talt over 40 nye hvalpe, hvilket er det højeste antal, siden ulven kom tilbage til Danmark. Forskerne mener dog at der er mange unge ulve, som dør eller forsvinder. Man ved det ikke med sikkerhed, for danske ulve bliver ikke overvåget med GPS.
Ulvene i Danmark holder kun til i den jyske natur. De kan lide områder med skov og lyng, hvor der er god plads og masser af mad i form af krondyr og dådyr. Nogle ulve bor endda inde i indhegnede naturområder, hvor mennesker sjældent kommer. Her kan forskerne se, hvordan ulven fungerer som det, man kalder et toprovdyr. Det betyder, at ulven er øverst i fødekæden, og at den derfor har stor betydning for resten af naturen omkring den. Ulven jager og æder for eksempel hjorte, hvilket faktisk kan være en fordel for landmænd og skovejere, fordi der ellers ville være alt for mange hjorte, som ødelægger deres marker og skove. Ulvens rester af mad bliver desuden til føde for andre dyr, som for eksempel kongeørne, der især om vinteren har brug for ekstra mad.
Selvom mange danskere er bange for ulven, viser forskningen, at risikoen for at blive angrebet af en ulv i Danmark er ekstremt lille. Faktisk er den så lille, at man ikke engang kan regne den ud statistisk. Det er faktisk mere sandsynligt, at man dør af et bistik, end at man bliver angrebet af en ulv. Ulve er nemlig af naturen bange for mennesker og prøver som regel at undgå os. Problemer opstår typisk kun, hvis en ulv fra lille er blevet vant til mennesker, for eksempel fordi den er blevet fodret. Så kan ulven miste sin naturlige frygt for mennesker, og det kan skabe farlige situationer.
Det er netop det, der er begyndt at ske nogle steder i Danmark. I området omkring Oksbøl, Vejers og Blåvand i Vestjylland har der været flere episoder, hvor ulve har opført sig usædvanligt tæt på mennesker. For eksempel oplevede en 14-årig pige, at en ulv fulgte tæt efter hende, mens hun var på vej hjem, og en mand med sin hund blev fulgt af en hel flok ulve. Selvom ulvene i disse tilfælde ikke viste tegn på aggression, er det stadig usædvanlig adfærd, som gør mange mennesker bekymrede. Der er også mange eksempler på at ulve har dræbt både får og ponyer.
Ulven er beskyttet af lovgivning i både EU og Danmark, og man må derfor som udgangspunkt ikke slå en ulv ihjel. Men i særlige tilfælde kan myndighederne give tilladelse til at skyde en problemulv. En problemulv er en ulv, der ikke er bange for mennesker eller hvis den angriber dyr bag et ulvehegn. Den 3. januar 2026 blev den første problemulv nogensinde skudt i Danmark. Efter episoderne ved Oksbøl har myndighederne desuden åbnet mulighed for, at private jordejere i området kan søge om tilladelse til at skyde problemulve på deres egen jord.
Ulveparrene lever sammen med deres hvalpe i familieflokke. Hvalpene bliver født i maj, og de bliver som regel hos deres forældre i omkring et år, før de selv vandrer videre for at finde deres eget territorium. Mens hvalpene er små, går forældrene på jagt om natten hver for sig. Når de har fanget et bytte, spiser de noget af det med det samme og tager resten med hjem i maven. Hjemme ved hulen slikker hvalpene på deres forældres snude, og det får forældrene til automatisk at gylpe den halvt fordøjede mad op til hvalpene. På den måde får hvalpene mad, selvom de endnu ikke selv kan jage. Herefter begynder ulveungerne at spise det samme kød som resten af flokken.
Danske forskere forventer at der kommer flere ulve i Danmark i de kommende år, både fordi der bliver født mange hvalpe, og fordi der stadig kommer nye ulve ind fra Tyskland. Ifølge beregninger er der plads til et sted mellem 77 og 210 voksne ulve i Danmark. Så selvom ulvebestanden vokser, betyder det ikke, at antallet af ulve kan blive ved med at stige uendeligt.
Ulvens tilbagevenden skaber altså både glæde og bekymring hos danskerne. Men ifølge eksperterne handler fremtiden om, at mennesker og ulve skal lære at leve side om side.
Det var alt for denne episode. Husk at du kan følge podcasten på Instagram, hvor jeg poster endnu mere gratis materiale til at lære dansk. Tak fordi du lyttede med!