Hej, og velkommen til ”Dansk i ørerne”. I denne episode vil jeg fortælle om danske kolonihaver. Du kan finde teksten til episoden på podcastens hjemmeside. På www.buymeacoff.ee/danskioererne kan du finde ordlister, downloade episoden og lytte til niveau 2-udgaven, hvor jeg taler i almindeligt tempo. Det koster kun 37 kr. i måneden at blive guldlytter på buymeacoffee. Det er billigere end en kop kaffe på en cafe i København, men det betyder rigtig meget for mig og podcasten.
Hvis du har gået en tur i en dansk by, har du måske set et område med mange små, farverige huse og haver tæt sammen. Det kalder man en kolonihave. Kolonihaver er små grunde, som man kan leje eller købe. Som regel står der et lille hus på grunden. I dag findes der omkring 60.000 kolonihaver i Danmark, og de er organiseret i mere end 1.000 forskellige haveforeninger. De fleste kolonihaver ligger på jord, som ejes af kommunen, mens andre ligger på statens jord eller er ejet af foreningen selv.
Historien om de danske kolonihaver går faktisk meget langt tilbage. Allerede i 1600-tallet havde man små haver uden for byerne, hvor folk kunne dyrke grøntsager. Men den rigtige kolonihavehistorie begyndte først for alvor i starten af 1800-tallet. Dengang boede mange fattige familier tæt sammen inde i byerne, under meget dårlige forhold. Der var dårlig hygiejne og meget larm. Derfor besluttede den danske regering, at fattige familier kunne få lov til at leje små grunde uden for byen. Her kunne de dyrke deres egne grøntsager og dermed få bedre og billigere mad. Haverne blev også kaldt “fattighaver”, og ideen var faktisk, at hvis folk brugte deres fritid i haven, ville de ikke bruge tiden på druk. Man håbede også, at havearbejde kunne holde folk væk fra farlige, politiske idéer som socialisme. Danmarks ældste kolonihave, som stadig findes i dag, ligger i Aabenraa og blev grundlagt allerede i år 1821.
Den kolonihave-bevægelse, vi kender i dag, startede for alvor i 1884. Her lejede en mand ved navn Jørgen Berthelsen et stort stykke jord af Aalborg Kommune. Han delte jorden op i 85 små haver, som hver var på 400 kvadratmeter, og lejede dem ud til arbejderfamilier. Prisen for at leje en have i et helt år svarede dengang til, hvad en arbejder tjente på en enkelt uge. Det var noget helt nyt, at haverne blev organiseret som en demokratisk forening med en valgt bestyrelse, og denne model blev senere brugt i resten af landet. Få år efter, i år 1891, kom de første kolonihaveforeninger også til København. En af dem, Vennelyst, findes faktisk stadig i dag og er Københavns ældste haveforening.
I begyndelsen af 1900-tallet voksede de danske byer meget hurtigt, fordi mange mennesker flyttede fra landet til byen for at arbejde på fabrikker. Mange af disse arbejdere boede i små, mørke og usunde lejligheder. Kolonihaverne blev derfor et vigtigt frirum, hvor familierne kunne komme ud i den friske luft, dyrke deres egne grøntsager og få lidt mere plads. I år 1908 blev Kolonihaveforbundet grundlagt for at samle de mange forskellige haveforeninger og hjælpe dem med fælles regler og bedre vilkår. Antallet af kolonihaver voksede meget i disse år. I 1904 var der omkring 20.000 kolonihaver i Danmark, og i mellemkrigstiden, altså tiden mellem første og anden verdenskrig, nåede tallet helt op på omkring 100.000 kolonihaver.
I mange år var kolonihaverne primært såkaldte nyttehaver. Det betyder, at man brugte kolonihaverne til at dyrke grøntsager, som man selv kunne spise. Især i tider med krise eller arbejdsløshed. Men efterhånden fik danskerne en bedre økonomi og de fik også en kortere arbejdsuge. Derfor begyndte kolonihaverne at ændre karakter. I 1920 fik danske arbejdere for eksempel ret til en ottetimers arbejdsdag og fri om søndagen. Det betød, at folk pludselig havde mere fritid, og mange begyndte at bruge weekenden i deres kolonihave. Med tiden blev de små, simple huse i haverne større, og haverne gik fra at være nyttehaver med kartofler og kål til at være hyggelige fritidshaver med græsplæner og blomster. Og det er netop sådan at kolonihaverne bruges i dag. Nemlig som et fristed, hvor man kan hygge sig med lidt havearbejde og noget frisk luft i sin fritid. Kolonihaverne er stadig små og ofte ret simpelt byggede. I de fleste haveforeninger må en kolonihave maksimalt være 40-50 kvm. stor. En kolonihave handler ikke om luksus.
I år 2001 vedtog man en vigtig lov i Danmark, som beskytter kolonihaverne. Før i tiden kunne en kommune nemlig opsige en haveforenings lejemål, hvis kommunen fik brug for jorden til noget andet, for eksempel nye bygninger. Det gjorde det usikkert at være medlem af en haveforening. Med den nye lov fra 2001 blev det bestemt, at kommunen skal give en meget lang opsigelsesfrist, og at kommunen samtidig skal finde et andet stykke jord til haveforeningen, hvis den bliver nødt til at opsige lejemålet. På den måde blev de danske kolonihaver beskyttet for fremtiden.
I dag er kolonihaverne mere populære end nogensinde. Det betyder også, at der i dag er lange ventelister til at få en kolonihave, især i de store byer. Nogle steder kan man vente i flere år, før man får sin egen kolonihave. I områder omkring København er priserne på kolonihavehuse også steget meget, og nogle huse koster i dag flere millioner kroner. Det gælder især i de tilfælde, hvor kommunen har givet særlig tilladelse til, at man må bo i huset hele året. Normalt må man nemlig kun opholde sig i sit kolonihavehus fra april til september, altså i den lyse del af året. Man må ikke bo der fast hele året rundt.
Denne regel bliver dog udfordret nogle steder, hvor folk vælger at bo ulovligt i deres kolonihave hele året. Der er nemlig en del skattefordele ved en kolonihave, og derfor er det ulovligt at bo der hele året. Desuden er husene ofte ikke bygget til at kunne bruges om vinteren. Flere politikere har derfor diskuteret, hvordan man skal håndtere denne udvikling i fremtiden. Alligevel er kolonihaverne fortsat et elsket og vigtigt sted for mange danskere. De er blevet et sted, hvor familier kan finde ro, dyrke deres egne grøntsager, hygge sig med naboerne og få lidt mere plads og grønt i en travl hverdag.
Det var alt for denne episode. Husk at du kan følge med på Instagram, hvor jeg deler endnu mere gratis materiale til at lære dansk. Tusind tak fordi du lyttede med!