Hej og velkommen til ”Dansk i ørerne”. I denne episode vil jeg fortælle om Smiley-systemet i Danmark. Det er en ordning, der viser hvor gode restauranter og supermarkeder er til at overholde fødevarelovgivningen. Du kan finde teksten til episoden på podcastens hjemmeside. På www.buymeacoff.ee/danskioererne kan du støtte podcasten, downloade episoden, finde ordlister og lytte til niveau 2-udgaven, hvor jeg taler i almindeligt tempo.
Har du nogensinde lagt mærke til et lille skilt med en smiley, når du går ind i en restaurant eller et supermarked i Danmark? Smileyen kommer fra den danske smiley-ordning. Smiley-ordningen er en dansk ordning, som viser danskerne, hvor gode forskellige butikker og restauranter er til at overholde reglerne om mad og hygiejne. Det er en offentlig myndighed, der hedder Fødevarestyrelsen, som står bag ordningen. Fødevarestyrelsen er en del af Erhvervsministeriet, og de har omkring 1.700 ansatte i hele Danmark. En af Fødevarestyrelsens vigtigste opgaver er at kontrollere, at mad i Danmark er sikker at spise. Fødevarestyrelsen laver også andre ting, som mange danskere kender. For eksempel står de bag de officielle danske kostråd, altså anbefalinger til, hvad man bør spise for at leve sundt. De står også bag andre mærker, man kan se i danske butikker, som for eksempel Nøglehulsmærket, der viser sunde fødevarer, og Det Økologiske Spisemærke, der certificerer restauranter med økologiske fødevarer.
Men lad os vende tilbage til smileyen. Ideen bag smiley-ordningen er meget simpel. Når Fødevarestyrelsen besøger en virksomhed for at kontrollere den, kigger de på, om virksomheden følger reglerne for fødevaresikkerhed. Bagefter får virksomheden en smiley, som viser resultatet af kontrollen. Der findes tre forskellige smileyer. Den bedste smiley har et glad ansigt. Den betyder, at virksomheden ikke har nogen problemer overhovedet. Den næste smiley har en lige mund, altså hverken et glad eller et surt ansigt. Den betyder, at Fødevarestyrelsen har fundet nogle mindre problemer, som virksomheden skal rette. Den sidste og dårligste smiley har et surt ansigt. Den bruges, når der er meget alvorlige problemer, for eksempel hvis virksomheden får en bøde, bliver meldt til politiet, eller hvis virksomheden slet ikke må sælge fødevarer mere.
Det er kun bestemte typer virksomheder, der skal deltage i smiley-ordningen. Det er nemlig kun de virksomheder, som sælger mad direkte til forbrugerne. Det kan for eksempel være caféer, restauranter, bagerier og supermarkeder. Til gengæld er der andre virksomheder, som ikke sælger direkte til almindelige mennesker, men i stedet sælger til andre virksomheder. Det kalder man for engrosvirksomheder. Det kan for eksempel være mejerier, bryggerier eller store kølelagre. De virksomheder får ikke en smiley med et ansigt, men har et andet system.
Der er også nogle grupper, som slet ikke er en del af smiley-ordningen. Det gælder for eksempel landmænd og fiskere, selvom de sommetider sælger deres varer direkte fra gården eller fra båden. Det gælder også madbude og andre transportfirmaer.
Når en virksomhed får sin smiley, skal de hænge den op et synligt sted, for eksempel ved indgangen til butikken eller restauranten. På den måde kan du som kunde se smileyen, allerede inden du går ind. Det gør det nemt og hurtigt at se, om et spisested har styr på deres hygiejne. Virksomhederne skal desuden altid kunne vise de seneste fire kontrolrapporter, hvis nogen spørger efter dem. Alle rapporter er faktisk helt offentlige, så hvem som helst kan gå ind på hjemmesiden findsmiley.dk og se resultaterne for enhver dansk fødevarevirksomhed. Her kan man både se den nyeste smiley og læse hele rapporten fra kontrolbesøget.
Det er ret smart at man kan gå ind på findsmiley.dk og læse rapporterne. For eksempel fik mit lokale bageri engang en sur smiley. Jeg gik ind på findsmiley.dk og læste rapporten. Der stod at deres hygiejne var god, men at de ikke havde korrekte skilte om allergener i deres produkter. Det er selvfølgelig forkert, så det er godt at det bliver bemærket i kontrollen. Men jeg har ingen allergier, så det er ikke et problem for mig. Man skal altså ikke altid nødvendigvis lade sig skræmme væk af en sur smiley, for det er ikke altid at det skyldes dårlig hygiejne. I stedet kan man læse rapporten inden man beslutter sig.
Smiley-ordningen har eksisteret i Danmark siden år 2001, altså i mere end 20 år. Og ordningen har faktisk virket rigtig godt. I dag har over 80 procent af alle kontroller i danske fødevarevirksomheder slet ingen anmærkninger. Det vil sige, at langt de fleste steder får den glade smiley. Til sammenligning var tallet kun omkring 70 procent, da ordningen startede i 2001. Man kan altså se, at ordningen har gjort maden mere sikker i Danmark over tid.
I 2020 besluttede danske politikere at forenkle smiley-ordningen. Efter 20 år med den samme ordning, ville man gerne gøre det nemmere og tydeligere, både for virksomhederne og for forbrugerne, at forstå systemet. Det er blandt andet derfor, at ordningen i dag kun bruger de tre enkle smileyer, som jeg lige har fortalt om.
For danskerne er smiley-ordningen blevet en naturlig del af hverdagen. Mange danskere kigger automatisk efter smileyen, når de skal vælge en ny restaurant, eller når de handler i en butik, de ikke kender i forvejen. Det er blevet et nemt og hurtigt værktøj, som hjælper danskerne med at træffe gode valg om, hvor de spiser og handler. Så næste gang du besøger en restaurant eller en butik i Danmark, så kig efter smileyen ved indgangen. Den lille tegning kan fortælle dig en hel del om stedets forhold til rengøring og fødevaresikkerhed.
Det var alt for denne episode. Husk at du kan følge podcasten på Instagram og finde endnu mere gratis materiale til at lære dansk. Tak fordi du lyttede med!