#20 Den danske grundlov og grundlovsdag
Download episoden her.
Hej, og velkommen til ”Dansk i ørerne”. Den 5. juni fejrer vi grundlovsdag i Danmark. Derfor vil jeg i denne episode fortælle om hvordan vi markerer denne dag og lidt om den danske grundlovs historie. Du kan finde teksten til episoden på podcastens hjemmeside.
Den danske grundlov blev indført den 5. juni år 1849. Den blev underskrevet af den daværende danske konge, Frederik den 7. Med indførslen af grundloven tog Danmark sit første store skridt mod et demokratisk styre. Før grundloven blev indført havde kongen al magten i Danmark. I den oprindelige grundlov havde Kongehuset stadig ret stor politisk magt. Nogle af de vigtigste elementer i den første grundlov var bl.a. følgende:
– At rigsdagen skulle bestå af to dele: Folketinget og Landstinget.
– At der blev indført begrænset stemmeret. Alle mænd over 30 år, der ikke havde været straffet og ikke havde modtaget offentlig ydelse kunne stemme til folketingsvalget. Tilbage i år 1849 betød det at kun 15% af befolkningen havde stemmeret.
– At grundloven sikrede en del frihedsrettigheder, bl.a. ytringsfrihed, forenings- og forsamlingsfrihed og ejendomsretten.
– Og at den evangelisk-lutherske kirke var Danmarks folkekirke.
Siden indførslen af den første grundlov i år 1849 er grundloven blevet ændret 4 gange. Der er en helt særlig procedure, når der skal gennemføres en eller flere ændringer i grundloven. Først skal Folketinget stemme for grundlovsændringen. Efter et folketingsvalg skal det nye Folketing stemme for grundlovsændringen en gang til. Når det er sket, skal der inden for et halvt år afholdes en folkeafstemning, hvor et flertal af stemmerne skal stemme ja til forslaget. Dette flertal af stemmer skal udgøre mindst 40% af samtlige stemmeberettigede. Det er altså ret komplekst at gennemføre grundlovsændringer, men systemet er indrettet på den måde for at beskytte grundloven og demokratiet.
Første gang grundloven blev ændret var i år 1866. Denne ændring kom som følge af at Danmark havde tabt en krig mod Preussen og Østrig og havde mistet de nordtyske områder Holsten, Slesvig og Lauenborg. Grundlovsændringen i 1866 var et nederlag for demokratiet i Danmark, da denne ændring gjorde at størstedelen af medlemmerne i Landstinget blev udpeget af kongen og af Danmarks rigeste borgere. Da Landstinget kunne nedlægge veto mod beslutninger fra folketinget, betød det i praksis at Danmarks mest velstillede borgere kunne styre hvilke forslag, det demokratisk valgte folketing kunne få gennemført.
I år 1915 blev Grundloven ændret igen, men denne gang i en mere demokratisk retning. Der var flere vigtige ændringer i denne grundlov, men den vigtigste demokratiske sejr var at kvinder fik stemmeret. Det betød at 41% af befolkningen fik mulighed for at stemme. Det var også her man indførte at grundlovsændringer i fremtiden skulle besluttes med en folkeafstemning.
I år 1920 blev grundloven igen ændret. Det skyldtes at Nordslesvig var blevet en del af det danske rige, mens Island var blevet en selvstændig stat. Disse to ændringer skulle afspejles i grundloven.
Den sidste grundlovsændring var i år 1953. Her nedlagde man Landstinget. Derudover indførte man parlamentarisme i Danmark. En parlamentarisk styreform betyder, at en regering ikke behøver at have et flertal i folketinget, men at det bare ikke må have et flertal imod sig.
Den allerførste grundlov fra år 1849 plejede at være udstillet i en montre i Folketinget, men i år 2011 blev den flyttet til Rigsarkivet. Det skyldes simpelthen, at en så gammel bog har brug for nogle meget særlige forhold, da den ellers bliver slidt og nedbrudt. I folketinget var der for meget lys og svingende temperaturer. Der findes dog en kopi af den første grundlov i Folketinget.
Danskerne er meget glade for grundloven og har stor tillid til, at den beskytter demokratiet. I en undersøgelse svarede 8 ud af 10 danskere, at de har tillid til at grundloven sikrer demokratiet. I samme undersøgelse svarede 7 ud af 10 danskere, at de aldrig nogensinde har læst et eneste ord af Grundloven. Man kan altså godt sige at danskerne har et lidt paradoksalt forhold til grundloven.
I Danmark har vi ikke en officiel nationaldag, men grundlovsdag er det tætteste vi kommer på en dansk nationaldag. Dagen ses som en fejring af det danske demokrati. Grundlovsdag er ikke en helligdag, men på nogle arbejdspladser har man fri halvdelen af dagen eller hele dagen alligevel. Ofte markeres dagen med politiske taler og nogle hejser Dannebrog. Men det er altså ikke en stor festdag, og der er ikke en masse gamle traditioner forbundet med dagen.
Det var alt for denne episode. Du kan støtte podcasten på www.buymeacoff.ee/danskioererne. Tak fordi du lyttede med!
Skriv et svar