#19 Danmark i EU
Download episoden her.
Hej, og velkommen til ”Dansk i ørerne”. I denne episode indtaler jeg lyden fra en ny og bedre mikrofon. Der er nemlig rigtig mange af jer søde lyttere, der har støttet podcasten på www.buymeacoff.ee/danskioererne, og derfor har jeg kunne opgradere mit podcastudstyr. Tusind tak for støtten!
Den 1. juni skal danskerne stemme om, hvorvidt et af de fire danske EU-forbehold skal afskaffes. I den anledning vil jeg i denne episode fortælle lidt om Danmarks forhold til EU. I denne episode nævner jeg bl.a. forskellige danske partier. I episode 3 og 4 af podcasten kan du blive klogere på de danske partier.
I år 1973 blev Danmark medlem af EF, der var det europæiske fællesskab, som senere udviklede sig til EU. Det skete efter en folkeafstemning, hvor 63,4% af danskerne havde sagt ja til at blive medlem af EF. Medlemskabet i EF var egentligt positivt for den danske stats økonomi, da EF havde nogle gode landbrugsstøtteordninger. Men da Danmark samtidig blev ramt af en økonomisk krise og høj arbejdsløshed, blev de positive gevinster ved EF-medlemskabet overskygget lidt. Da Danmark blev medlem af EF, var det Folketinget selv der besluttede, hvilke danske politikere, der skulle sidde i Europa-Parlamentet. Det blev ændret, så der i år 1979 for første gang blev afholdt valg til Europa-Parlamentet.
I år 1986 ønskede EF at implementere en ny traktat, kaldet Fællesakten. Formålet med traktaten var at danne et indre marked mellem EF’s medlemslande. Den danske regering udskrev folkeafstemning, så danskerne kunne tage stilling til, om de ønskede at stemme for denne traktat. 56% af danskerne stemte ja til traktaten.
I slutningen af 1980’erne begyndte EF at arbejde på en ny traktat – Maastricht-traktaten. Danmark havde bidraget til udviklingen af traktaten, især i forhold til udviklingsarbejde, miljø og forbrugerbeskyttelse. Både Socialdemokratiet og flere af de borgerlige partier var meget tilfredse med traktaten, og den daværende udenrigsminister udtalte selvsikkert, at den danske befolkning ikke blot ville sige ”ja” til traktaten, men at de ville sige ”ja tak!”. Traktaten ville reformere EF til en decideret europæisk union, og samarbejdet skulle udvides til også at omhandle bl.a. udenrigspolitik, forsvarspolitik, en fælles mønt og retspolitik. I juni 1992 skulle danskerne stemme om Maastricht-traktaten, og 50,7% af danskerne stemte nej. Dette nej var meget chokerende for både de danske politikere, og for de andre europæiske lande. Ifølge EU’s regler skal alle lande nemlig stemme for en traktat, før den kan gennemføres.
Med Danmarks nej kunne traktaten altså ikke godkendes. I stedet for at forkaste ideen om en europæisk union, blev det besluttet at Danmark kunne præsentere en særlig dansk udgave af traktaten for de danske vælgere, kaldet ”det nationale kompromis”. Dette kompromis bestod af fire særlige forbehold i forhold til Maastricht-traktaten. De fire forbehold var:
– Forsvarssamarbejdet
– Indførsel af euro som møntfod
– De overnationale sider af rets- og politisamarbejdet
– Det europæiske unionsborgerskab
I år 1993 stemte danskerne om traktaten med de fire danske forbehold, og her stemte 56,8% af danskerne ja. Dermed udviklede det europæiske samarbejde sig fra EF til EU.
Hvert 5. år afholdes der valg til Europa-Parlamentet. Danmark har 14 pladser i parlamentet. Der blev senest afholdt valg til Europa-Parlamentet i 2019. Det er politikere fra Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Dansk Folkeparti, Venstre og Enhedslisten, der repræsenterer Danmark i Europa-Parlamentet i denne valgperiode. En af de danske repræsentanter i Europa-Parlamentet i denne periode, hedder Kira Marie Peter-Hansen. Hun repræsenterer SF, og det særlige ved hende er, at hun blot var 21 år gammel, da hun blev valgt. Dermed er hun det yngste medlem af Europa-Parlamentet nogensinde!
Margrethe Vestager er en anden dansk politiker, der spiller en vigtig rolle i EU. Hun er nemlig ledende næstformand i EU-kommissionen. EU-kommissionen er den udøvende gren af EU, der fremlægger lovforslag, implementerer beslutninger og sørger for at EU-traktater bliver overholdt.
Danmark både eksporterer og importerer mange varer fra andre EU-lande. Mere end halvdelen af vores eksport sker til andre EU-lande, mens hele 69% af vores import er fra andre EU-lande.
De fleste medlemmer af Folketinget ønsker at Danmark fortsat skal være medlem af EU. Især Socialdemokratiet, Venstre, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre er meget positivt indstillede overfor EU. Nogle af partierne mener dog, at EU har fået for meget magt, og at Danmark bør træde ud af EU. Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige ønsker at Danmark skal forlade EU helt. Andre af partierne mener at vi fortsat skal være medlem af EU, men at EU skal justeres. Fx mener Enhedslisten, Alternativet og SF at EU i langt højere grad skal arbejde for den grønne omstilling.
Det var alt for denne episode. Jeg håber du er blevet klogere på Danmarks forhold til EU. Du kan støtte podcasten på www.buymeacoff.ee/danskioererne. Tak fordi du lyttede med.
Tusind tak for din podcast. Jeg er fra USA og har lært så meget af disse episoder. Jeg kan især godt lide teksten hvor jeg kan finde alle de nye ord!
Din tutorial er fantastisk