#11 Danskernes sundhed
Download episoden her.
Hej, og velkommen til ”Dansk i ørerne”. For et par uger siden udkom en rapport, der kaldes ”sundhedsprofilen”. Sundhedsprofilen er en dybdegående rapport, der undersøger danskernes fysiske og psykiske sundhedstilstand. I anledning af den rapport, vil jeg i denne episode snakke lidt om danskernes sundhedstilstand og syn på sundhed. Du kan finde teksten til episoden på podcastens hjemmeside, www.danskioererne.dk
Hvert tredje til fjerde år udgiver Sundhedsstyrelsen en stor, dybdegående rapport, der kaldes ”Sundhedsprofilen”. I sundhedsprofilen 2021 har mere end 180.000 danskere svaret på spørgsmål om deres fysiske og psykiske helbred, samt kostmønstre og vaner. Den helt overordnede konklusion på rapporten er, at vi danskere lever længere, men antallet af gode leveår med godt mentalt helbred er faldet. Når man snakker om danskernes sundhed, så sammenligner man ofte tallene med Sverige, Norge og Finland, fordi vores levemåde og befolkningssammensætning er relativt ens.
Der dør omkring 55.000 mennesker i Danmark hvert år. Den største dødsårsag i Danmark er hjertekarsygdom, især blodprop i hjertet. Cancer og KOL er ligeledes store dødsårsager i Danmark. Selvom Danmark på mange områder er et meget lige samfund, så er der store uligheder indenfor sundhed. Faktisk lever en højtuddannet mand i Danmark hele 10 år længere i gennemsnit, end en lavtuddannet mand gør.
Man har vidst i mange år, at rygning er dårligt for helbredet og øger risikoen for bl.a. cancer, KOL og hjertekarsygdom. I Danmark er der flest rygere blandt personer uden uddannelse eller med en kort uddannelse, og derfor bidrager rygning til uligheden i sundheden i Danmark. Omkring 18% af hele Danmarks befolkning ryger. Det svarer til 800.000 mennesker. Danmarks mål er at max 5% af befolkningen skal bruge tobaksprodukter, så med de 18% der ryger i dag, er der stadig lang vej til målet. Der er lidt flere mænd end kvinder, der ryger. Siden 2017 har der været et stort fald i antal rygere i aldersgruppen 16-24 år. Det skyldes et stort forebyggende arbejde fra Sundhedsstyrelsen, samt at man har hævet prisen på cigaretter. Til gengæld er den yngre generation begyndt at bruge flere røgfri nikotinprodukter. Det er især snus, som er små poser med tobak, man placerer under overlæben.
Danmark har et højere alkoholforbrug end de andre skandinaviske lande. Der er en tydelig sammenhæng mellem et stort alkoholforbrug og rigtig mange udbredte sygdomme, bl.a. kræft, knogleskørhed og skrumpelever. 6% af de årlige dødsfald i Danmark er relateret til alkohol. Især unge mennesker i Danmark drikker markant mere alkohol, end unge mennesker i resten af Europa, og unge danskere begynder at drikke i en yngre alder end i resten af Europa. Generelt drikker mænd mere alkohol end kvinder gør. Sundhedsprofilen viser, at der er sket et fald i unges alkoholindtag, men det kan muligvis skyldes at værtshuse, diskoteker, gymnasiefester og festivaller har været lukket og aflyst pga. corona.
En af de mest bekymrende tendenser, man har observeret i denne udgave af Sundhedsprofilen, er at danskernes mentale helbred er blevet værre. Forskning har vist at ens levealder kan falde med op til 6 måneder, hvis man har langvarigt dårligt mentalt helbred. Ens uddannelses- og jobtilstand har stor betydning for ens mentale helbred. Blandt personer med en videregående uddannelse har 14,5% dårligt mentalt helbred, men blandt personer uden job har hele 39% dårligt mentalt helbred. Man mener, at en del af årsagen til det dårlige mentale helbred i denne udgave af Sundhedsprofilen skyldes corona, da den omfattende nedlukning af samfundet har forværret mange danskeres mentale helbred.
I Danmark kategoriseres man ”svær overvægtig”, hvis ens BMI er større end 30. Der er mange sygdomme forbundet med svær overvægt, bl.a. hjertekarsygdom, type 2 diabetes, kræft og for tidlig død. Siden 2010 er andelen af svært overvægtige i Danmark steget fra 13,6% til 18,5%. Denne stigning ses både hos mænd og kvinder og i alle aldersgrupper. Der ses meget stor social ulighed i forekomsten af svær overvægt. Der er faktisk dobbelt så mange svært overvægtige blandt personer med ingen eller lav uddannelse, sammenlignet med personer med en lang videregående uddannelse.
WHO anbefaler at man er fysisk aktiv mindst 150 minutter om ugen. 42% af danskerne lever op til denne anbefaling. Især personer i alderen 16-24 og 45-54 er gode til at overholde anbefalingen. Også på dette område er der stor ulighed. Personer med en lang videregående uddannelse dyrker mere motion end personer med lavt uddannelsesniveau. Der ses et fald i danskernes aktivitetsniveau i denne udgave af Sundhedsprofilen, men det kan skyldes corona. Under nedlukningen var fitnesscentrene lukket i en periode, og det var ikke muligt at dyrke holdsport i sportsforeninger.
Alt i alt ses der både gode og bekymrende tendenser i rapporten. Danskerne drikker og ryger mindre, men til gengæld er vores mentale helbred blevet dårligere, og der er flere og flere svært overvægtige personer. I den kommende periode, vil du nok opleve at politikerne sætter sundhed mere på dagsorden. Jeg håber at denne episode har hjulpet dig med at danne et overblik over danskernes sundhedstilstand.
Det var alt for denne episode! Husk at du kan støtte podcasten på www.buymeacoff.ee/danskioererne. Tak fordi du lyttede med.
Skriv et svar