Hej, og velkommen til ”Dansk i ørerne”. I denne episode vil jeg fortælle om ombudsmanden. Du kan finde teksten til episoden på podcastens hjemmeside. På www.buymeacoff.ee/danskioererne kan du finde ordlister, downloade episoden og lytte til niveau 2-udgaven, hvor jeg taler i almindeligt tempo. Det koster kun 37 kr. i måneden at få adgang til bonusmaterialet.
Har du nogensinde følt dig uretfærdigt behandlet af en offentlig myndighed i Danmark, for eksempel kommunen eller Skat? Så findes der faktisk en særlig person, du kan klage til. Han hedder ombudsmanden, eller mere præcist Folketingets Ombudsmand. Ombudsmanden er en meget vigtig del af det danske demokrati, og hans opgave er at sørge for, at offentlige myndigheder følger loven og behandler borgerne ordentligt og retfærdigt.
Ombudsmanden bliver valgt af Folketinget, og han skal være uddannet jurist. Det er også Folketinget, der bestemmer, hvor meget ombudsmanden skal have i løn. Men selvom det er Folketinget, der vælger ombudsmanden, er han faktisk helt uafhængig i sit arbejde. Det betyder, at hverken Folketinget eller regeringen kan bestemme, hvilke sager ombudsmanden skal undersøge. Det er en meget vigtig regel, fordi ombudsmanden netop skal kunne kontrollere myndighederne uden at blive påvirket af politik.
Ombudsmandens arbejde går ud på tre ting. For det første behandler han klager fra borgere, som mener, at en myndighed har begået en fejl. For det andet kan han selv tage initiativ til at undersøge en myndighed, selv uden at have modtaget en klage. Og for det tredje fører han tilsyn med steder, hvor mennesker bor i kortere eller længere tid, uden selv at have valgt det. Det kan for eksempel være fængsler, psykiatriske afdelinger eller børnehjem. Her besøger ombudsmanden stederne for at sikre sig, at menneskerne, der bor der, bliver behandlet ordentligt.
Hvis ombudsmanden finder ud af, at en myndighed har lavet en fejl, kan han komme med kritik og opfordre myndigheden til at se på sagen igen. Men ombudsmanden kan faktisk ikke tvinge myndighederne til at rette fejlen. Han kan ikke afsige en dom, sådan som man kender det fra en retssal. I stedet er det op til myndigheden selv at vælge, om de vil følge ombudsmandens kritik. Historisk set har myndighederne næsten altid valgt at følge ombudsmandens anbefalinger, fordi hans ord betyder rigtig meget i det danske samfund.
Siden 2012 har ombudsmanden også haft et særligt børnekontor. Børnekontoret tager sig specielt af sager, der handler om børn. Det kan for eksempel være, hvis en kommune ikke følger reglerne, eller hvis et barn bliver dårligt behandlet af en offentlig institution. Både børn selv og voksne, der klager på vegne af et barn, kan henvende sig til børnekontoret. Kontoret besøger også børneinstitutioner og holder øje med, om Danmark overholder internationale regler om børns rettigheder, for eksempel FN’s Børnekonvention.
Det er værd at vide, at der faktisk findes to forskellige slags ombudsmænd i Danmark. Ud over Folketingets Ombudsmand findes der nemlig også Forbrugerombudsmanden, som blev oprettet i år 1975. De to institutioner har meget forskellige opgaver. Folketingets Ombudsmand kontrollerer den offentlige forvaltning, altså kommuner, regioner og statslige myndigheder. Forbrugerombudsmanden holder derimod øje med private virksomheder og sikrer, at de ikke snyder eller vildleder deres kunder, for eksempel gennem falsk reklame. En anden vigtig forskel er, at Forbrugerombudsmanden faktisk kan gå videre med en sag og starte en retssag. Det kan Folketingets Ombudsmand ikke.
Selve ordet “ombudsmand” er faktisk ikke oprindeligt dansk. Det stammer fra Sverige, hvor man allerede i år 1809 oprettede verdens allerførste ombudsmand. Danmark fulgte først efter mange år senere. Det blev bestemt i den danske grundlov fra 1953, at Danmark også skulle have en ombudsmand, og i år 1955 begyndte den første danske ombudsmand, som hed Stephan Hurwitz, sit arbejde. Siden da har konceptet spredt sig til hele verden, og i dag har over 100 lande deres egen ombudsmandsinstitution. Faktisk bruger mange sprog i verden det nordiske ord “ombudsman” direkte, uden at oversætte det, for eksempel engelsk, spansk og fransk.
Gennem årene har flere forskellige personer haft rollen som Folketingets Ombudsmand. Hans Gammeltoft-Hansen sad på posten fra 1987 til 2012. Han blev efterfulgt af Jørgen Steen Sørensen, der var ombudsmand indtil 2019, og derefter overtog Niels Fenger posten frem til 2024. I dag er det Christian Lundblad, som er Danmarks ombudsmand. Han startede i jobbet i år 2025.
Ombudsmandens arbejde stopper faktisk ikke ved Danmarks grænser. Institutionen samarbejder nemlig også internationalt. Ombudsmanden bruger for eksempel både dansk og international lovgivning, når han vurderer sager, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og FN’s konventioner om børn og handicap. Derudover deler ombudsmanden jævnligt sin viden med internationale organisationer som FN og Europarådet, og han er en del af et stort europæisk netværk med over 95 lignende myndigheder fra 36 europæiske lande. Ombudsmanden har et særligt tæt samarbejde med de andre nordiske lande.
Selvom ombudsmanden altså oprindeligt er en svensk opfindelse, har Danmark været med til at gøre institutionen kendt i hele verden. Det var især den første ombudsmand, Stephan Hurwitz, der gjorde et meget stort stykke arbejde for at oplyse resten af verden om ombudsmandsordningen. Han rejste rundt, fortalte om sit arbejde, skrev akademiske artikler og holdt foredrag. I dag er ombudsmanden en fast og vigtig del af det danske demokrati og demokratier verden over.
Det var alt for denne episode. Jeg håber du er blevet klogere på konceptet ”ombudsmand”. Tak fordi du lyttede med!