#67 Fagforeninger

Test

#67 Fagforeninger

Play Episode Pause Episode

Mute/Unmute Episode Rewind 10 Seconds 1x Fast Forward 30 seconds

00:00 / 11:56

RSS Feed

Share

Link

Embed

Hej, og velkommen til ”Dansk i ørerne”. Hvis du arbejder i Danmark, har du helt sikkert hørt om fagforeninger, og måske er du ovenikøbet medlem af en fagforening. De danske fagforeninger har haft en meget stor betydning for hvordan vores arbejdsmarked har udviklet sig de sidste 150 år. I denne episode vil jeg både fortælle historien bag fagforeningerne og den danske arbejdsmarkedsmodel, men også hvordan fagforeningerne fungerer i dag, og hvorfor det er så vigtigt at være medlem af en fagforening. Episoden er nok mest relevant for de lyttere, der allerede bor i Danmark, eller de lyttere der planlægger at arbejde her. Du kan finde teksten til episoden på podcastens hjemmeside. På www.buymeacoff.ee/danskioererne kan du støtte podcasten og finde ordlister til episoderne. Som noget helt nyt indtaler jeg nu episoderne i to forskellige udgaver. Den ene udgave er i langsomt tempo, som du lytter til her og som det plejer at være. Men på www.buymeacoff.ee/danskioererne ligger der en udgave af episoden, hvor jeg taler i almindeligt tempo. Der er nemlig flere af jer lyttere, der har bedt mig om at tale lidt hurtigere, mens andre lyttere synes at det langsomme tempo er bedst. Så nu prøver jeg at lave noget til alle lyttere. Det koster kun 5€ om måneden at få adgang til alt ekstramaterialet.

Når man taler om dette emne, bruger man ofte begreberne ”arbejdsgiver” og ”arbejdstager”. Arbejdsgiver er en person eller virksomhed, der ansætter folk. Arbejdstager er de folk, der bliver ansat til at arbejde. Arbejdstagere kaldes også for lønmodtagere.

En fagforening er en sammenslutning af arbejdstagere indenfor et bestemt fag eller erhverv. Fx er alle ingeniører samlet i en fagforening, mens alle gymnasielærere er samlet i en anden. Fagforeningernes formål er varetage medlemmernes interesser i forhold til løn og arbejdsvilkår. Fagforeningerne er private og modtager ikke økonomisk støtte fra staten. Ledelsen i fagforeningen bliver demokratisk valgt af medlemmerne. Inden jeg fortæller mere om hvordan en fagforening fungerer i dag, vil jeg dykke lidt ned i historien bag. Fagforeningsstrukturen kaldes også ”fagbevægelsen” eller ”arbejderbevægelsen”.

I 1800-tallet begyndte flere danskere at flytte til de store byer, for at få arbejde på fabrikker. De mange nye industriarbejdere havde dårlige arbejdsforhold med meget lange arbejdsdage, lav løn og få rettigheder.

Fra omkring år 1870 begyndte danske arbejdere at organisere sig. Det samme skete i mange andre europæiske lande i den periode. Danskeren, Louis Pio, stod i spidsen for den første arbejderforening i Danmark, kaldet ”Internationale”. Foreningen mødte rigtig meget modstand, men lykkedes alligevel med at få nogle tusind medlemmer i de største danske byer. Louis Pio var bl.a. redaktør på en socialistisk avis, og i avisen kunne han komme ud med sine budskaber. Hans avis støttede en stor strejke, der var i maj 1872, hvor de københavnske murersvende ønskede at få forkortet deres arbejdsdag fra 11 timer til 10 timer. I maj 1872 indkaldte Louis Pio til et stort møde i Fælledparken i København. Politiet forbød at mødet måtte afholdes, men alligevel mødte mange op. De fremmødte kom i slagsmål med politiet og Louis Pio kom i fængsel.

Samtidig med Louis Pios arbejde blev der dannet flere og flere fagforeninger. Det Socialistiske Arbejderparti blev også dannet, og for første gang var der nogle i Folketinget, der repræsenterede arbejderne. I år 1899 blev der indgået en aftale mellem en arbejdsgiverforening og en arbejdstagerforening. Denne aftale kaldes ”septemberforliget”. De to foreninger blev enige om nogle grundlæggende regler for arbejdsmarkedet. De blev bl.a. enige om at arbejdsgiverne har ret til at lede og fordele arbejdet, og at arbejdstagerne har ret til at organisere sig i fagforeninger.

Gennem tiden har fagforeningerne været afgørende for at arbejdstagerne har fået bedre vilkår. I år 1954 blev der fx indført en lov, der bestemmer at man skal hvile 11 timer efter arbejde, før man må møde på arbejde igen. I år 1919 fik arbejderbevægelsen indført en 48-timers arbejdsuge, hvor man kun havde fri om søndagen. Siden er arbejdstiden løbende blevet lavere og lavere. I slutningen af 1950’erne var arbejdsugen 45 timer. Siden år 1990 har en arbejdsuge været 37 timer.

Fejring af arbejdernes internationale kampdag den 1. maj, har spillet en vigtig rolle i arbejderbevægelsen. Men det er så stor en fortælling at jeg har lavet en episode kun om 1. maj, nemlig episode 15.

I dag er knap 2 millioner danskere medlem af en fagforening. Det er omkring halvdelen af danskere på arbejdsmarkedet. Fagforeningerne har fire hovedopgaver. Først og fremmest forhandler de overenskomster med arbejdsgiverne. Det er overenskomsterne der fastlægger løn, arbejdstid, ferie og arbejdsmarkedspension. For det andet giver fagforeningerne individuel rådgivning til deres medlemmer. De kan fx rådgive om rettigheder og lovgivning, arbejdsløshed eller efteruddannelse. Det kan fx være at en arbejdsgiver giver medarbejderen overarbejde uden at varsle det i god tid, eller at arbejdsgiveren vil fyre medarbejderen fordi hun er gravid. Hvis man er i tvivl om ens arbejdsgiver overskrider reglerne, så kan man få rådgivning af sin fagforening. For det tredje varetager fagforeningerne medlemmernes uddannelsesmæssige interesser, bl.a. i forhold til medlemmernes grunduddannelse og efteruddannelse. For det fjerde er fagforeningen i kontakt med både politikere og medier, for at sørge for at politikerne tager beslutninger, der kommer arbejdstagerne til gode, og at offentligheden har kendskab til fagforeningernes arbejde og mærkesager.

Det koster penge at være medlem af en fagforening. De fleste fagforeninger koster mellem 100-500 kr. om måneden. Det er helt valgfrit om man vil være medlem, men på mange arbejdspladser bliver man kigget lidt skævt til, hvis man vælger ikke at være medlem. Man får nemlig glæde af overenskomsten uanset om man er medlem af en fagforening eller ej. De fleste arbejdspladser har en lokal tillidsrepræsentant. Tillidsrepræsentanten vælges af de andre fagforeningsmedlemmer på arbejdspladsen, og fungerer som talerør mellem ledelsen og medarbejderne.

Hvis du er interesseret i denne del af Danmarkshistorien, så vil jeg anbefale at besøge Arbejdermuseet i København. Det handler nemlig om udviklingen af det danske arbejdsmarked og hverdagsliv gennem de sidste århundreder, hvor Danmark har udviklet sig fra et landbrugsland til et moderne industrialiseret samfund. Desuden vil jeg lige minde om, at episode 6 af podcasten handler om fastelavn og at episode 43 handler om skiferie. Det var alt for denne episode. Tak fordi du lyttede med!