#60 Historien om kvinders stemmeret i Danmark
Hej, og velkommen til ”Dansk i ørerne”. På mange områder har Danmark været et foregangsland, når det gælder kvinderettigheder og ligestilling. Men vi skal faktisk kun omkring 100 år tilbage i historien, før kvinder ikke havde stemmeret og ikke havde samme indflydelse på demokratiet, som mænd havde. I denne episode vil jeg fortælle om da kvinder fik stemmeret. Du kan finde teksten til episoden på podcastens hjemmeside. På www.buymeacoff.ee/danskioererne kan du støtte podcasten og finde ordlister til episoderne.
I Danmark blev den første grundlov underskrevet i år 1849, og samme år fik vi vores første folkevalgte parlament. Dengang var det politiske system dog noget anderledes opbygget. Parlamentet hed ”Rigsdagen” og bestod af to kamre: Folketinget og Landstinget. Der var meget færre partier, end der er i dag. Det var kun mænd, der kunne stille op til valg, ligesom det kun var mænd, der havde stemmeret. Næsten samtidig med indførslen af demokratiet, blev de første skridt taget i kampen for kvinders stemmeret. Nogle af de vigtigste stemmer i debatten var ægteparret Matilde og Fredrik Bajer, der generelt satte fokus på ligestilling. Allerede i år 1886 blev der for første gang fremsat et forslag om kvindelig stemmeret i Folketinget. Det var Fredrik Bejer der fremsatte lovforslaget. Han foreslog helt konkret, at kvinder i første omgang skulle have stemmeret til kommunalvalg. Forslaget blev dog afvist. Partierne Venstre og Socialdemokratiet var generelt positive over for ideen, mens partiet Højre var modstandere af det. Modstandere af lovforslaget begrundede det med, at kvinder skulle bruge deres energi på de huslige pligter i stedet for at forholde sig til politik. Højre havde regeringsmagten, og deres modstand mod kvindelig stemmeret var derfor årsagen til at forslaget blev afvist.
I slutningen af 1800-tallet begyndte flere og flere kvinder at engagere sig i kampen for stemmeret. Der blev bl.a. stiftet flere foreninger, herunder Dansk Kvindesamfund og Kvindelig Fremskridtsforening. Her arbejdede kvinderne mere systematisk og organiseret for deres rettigheder. Både Venstre og Socialdemokratiet fremsatte flere gange nye lovforslag, men de blev hver gang afvist af Højre.
I år 1901 blev der afholdt et meget historisk folketingsvalg. For første gang nogensinde tabte Højre nemlig regeringsmagten, og det blev i stedet Venstre, der skulle lede landet. Dette vigtige folketingsvalg, bliver ofte omtalt som ”systemskiftet”. Med Venstre som regeringsparti, rykkede muligheden for kvindelig stemmeret pludselig meget tættere på. I 1908 lykkedes det endelig. Kvinderne fik både stemmeret til kommunalvalget, men også mulighed for at stille op til kommunalvalgene. Ved det efterfølgende kommunalvalg i år 1909 benyttede cirka 50% af kvinderne sig af deres nye stemmeret. Hele 127 kvinder blev valgt ind ved kommunalvalget i år 1909, hvilket svarede til 1,3% af pladserne i byrådene.
Både under og efter 1. verdenskrig kom ligestillingsspørgsmålet endnu engang på dagsorden. Kvinderne tog arbejde i industrien, imens mændene kæmpede ved fronten. Samtidig indførte andre europæiske lande kvindelig stemmeret. I år 1915 kom det næste store fremskridt, da man ændrede grundloven og indførte fuld stemmeret til kvinder. Hermed kunne kvinderne altså også stemme til folketingsvalg. Det blev fejret overalt i Danmark, hvor der blev afholdt stemmeretsoptog i de fleste større danske byer. Ved stemmeretsoptoget i København var der 20.000 deltagere, og optoget sluttede ved Amalienborg for at hylde kong Christian d. 10., der havde underskrevet den nye grundlov.
Ved folketingsvalget i år 1918 blev fire kvinder valgt ind i folketinget. I år 1924 blev Nina Bang den første kvindelige minister, da hun blev udpeget som undervisningsminister. Og i 2011 fik Danmark sin første kvindelige statsminister, nemlig Helle Thorning-Schmidt fra Socialdemokratiet. Der gik altså næsten 100 år fra kvinderne fik stemmeret, til vi fik en kvindelig statsminister.
Det var alt for denne episode. Hvis du synes denne episode var spændende, vil jeg også anbefale episode 20, der handler om den danske grundlov og grundlovsdag. Tak fordi du lyttede med!
Yes.it is very interesting article.
Mange tak for dette!
Mange tak det er intrested