#17 Lakrids

Test
Test
#17 Lakrids
Loading
/

Download episoden her.

Hej, og velkommen til ”Dansk i ørerne”. I denne episode vil jeg fortælle om en af de mest populære typer slik i Danmark, nemlig lakrids. Du kan finde teksten til episoden på podcastens hjemmeside.

Lakrids er en af de mest populære typer slik i Danmark. Danskerne er ikke det eneste folkefærd, der er glade for lakrids, men i Danmark spiser vi gerne saltlakrids, mens de fleste andre lakrids-spisende lande foretrækker sød lakrids. Men lakrids er faktisk slet ikke en dansk opfindelse, så hvordan er det endt med at være så populært i netop Danmark?

Lakrids produceres af saften fra lakridsplantens rødder. Planten vokser i Nordafrika og Mellemøsten, og det er også i dette område man først begyndte at producere lakrids. Der er faktisk tegn, der tyder på at man begyndte at producere lakrids allerede 2300 år før vores tidsregning. Igennem mange tusind år, er lakrids blevet brugt som medicin. I det gamle Grækenland brugte man lakrids til at behandle hoste og ondt i halsen. I dag har videnskaben bevist, at lakrids rent faktisk har en positiv effekt på hoste og halssmerter, og lakrids er en meget almindelig ingrediens i hostesaft og halspastiller. Lakrids er både hostestillende og har en antiinflammatorisk effekt.

I 1800-tallet begyndte flere sydeuropæiske lande at bruge lakrids som slik, frem for lægemiddel. Lakrids blev tilgængeligt på det danske marked omkring år 1900. Der blev både produceret hårde lakridsprodukter, så som halspastiller, som var tiltænkt som lægemiddel, men senere blev der også produceret bløde lakridsprodukter, som især børn spiste som slik. De første årtier med lakrids på det danske marked, var de dominerende producenter bl.a. Ga-Jol, Pingvin Lakrids og Galle & Jessen.

I 2007 kom en ny virksomhed på banen med et helt nyt udvalg af lakridsprodukter. Den nyetablerede lakridsproducent kaldte sig ”Lakrids by Bülow”. Bag virksomheden står danskeren Johan Bülow, der altid har elsket lakrids og ønskede at gøre lakrids mere populært i Danmark. Med tiden er det blevet til mange kreative lakridsprodukter, især Bülows lakridskugler, der er overtrukket med chokolade, er utroligt populære.

Selvom lakrids smager dejligt og kan være gavnligt imod hoste, så skal man passe på ikke at spise alt for store mængder lakrids. For meget lakrids kan give ondt i maven. Forskning har også vist, at hvis man spiser meget store mængder lakrids i en længere periode, så kan det faktisk skabe forhøjet blodtryk. Som danskerne siger: ”alt med måde”. Det betyder, at man ikke skal overdrive, men holde sig på et moderat niveau.

Det var alt for denne episode. Jeg håber du er blevet klogere på lakrids. De fleste danskere har en sød tand og er glad for lakrids, så hvis du skal give en lille gave til en dansker, så er noget god lakrids et rigtig godt bud. Du kan støtte podcasten på www.buymeacoff.ee/danskioererne.dk. Tak fordi du lyttede med.

1 Comment on “#17 Lakrids

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*