#16 Borgerforslag
Download episoden her.
Hej, og velkommen til ”Dansk i ørerne”. I denne episode vil jeg fortælle om, hvad et borgerforslag er. Du kan finde teksten til episoden på podcastens hjemmeside.
I Danmark har vi et repræsentativt demokrati. Det betyder, at danskerne ved folketingsvalget stemmer på de politikere, som skal repræsentere dem i Folketinget. Man stemmer altså på den politiker, eller det parti, som man mener bedst repræsenterer ens personlige politiske holdning. Med denne type demokrati har den enkelte borger altså som udgangspunkt ikke direkte mulighed for at beslutte, hvilke emner, der skal diskuteres i Folketinget. I 2018 besluttede syv af Folketingets partier at etablere muligheden for at borgerne kan indsende borgerforslag. I første omgang blev det besluttet, at borgerforslag skulle køre i en forsøgsperiode.
Hvis man som borger i Danmark har et emne eller lovforslag, som man ønsker at Folketinget skal diskutere, så kan man oprette et borgerforslag. Den person, der opretter borgerforslaget, kaldes for ”hovedstilleren”. Herefter skal hovedstilleren finde 3-10 personer, der er enige i forslaget. Disse personer kaldes for ”medstillere”. Når medstillerne har anerkendt, at de bakker op om forslaget, så skal Folketingets administration vurdere, om borgerforslaget overholder alle regler. Der er nemlig en del regler og krav, som borgerforslaget skal overholde, før det kan sendes ud. Der er en lang liste med mere end 20 punkter af krav. Jeg vil ikke nævne dem alle, men blot et par stykker. Folketingets administration afviser bl.a. borgerforslag, hvis det vedrører en grundlovsændring, hvis det virker som en vittighed, hvis det indeholder upassende sprog, hvis det opfordrer til kriminalitet eller hvis det ikke indeholder et konkret lovforslag.
Når Folketingets administration har godkendt forslaget, bliver det lagt op på hjemmesiden www.borgerforslag.dk. Her ligger forslaget i 180 dage. Alle personer med stemmeret til folketingsvalget, kan støtte borgerforslagene. Man støtter et borgerforslag ved at logge ind med sit NemID og trykke på ”støt”-knappen. Hvis et forslag opnår 50.000 stemmer inden for fristen på 180 dage, så skal det behandles i Folketinget. Hvis ikke det når 50.000 stemmer inden 180 dage, så bliver forslaget ikke præsenteret i Folketinget.
Siden borgerforslaget blev etableret i 2018, har 37 borgerforslag opnået 50.000 stemmer. 30 af disse forslag, er allerede blevet behandlet i Folketinget, mens de sidste 7 venter på at blive bragt op. Selvom et borgerforslag opnår 50.000 støtter, så kan man blive ved med at støtte det. Det borgerforslag, der gennem tiden har opnået allerstørst opbakning, er et forslag, om at anerkende medfaderskab i regnbuefamilier. Det forslag har mere end 86.000 støtter. I dag er loven nemlig sådan, at et forældreskab kan deles mellem en mand og en kvinde, eller mellem to kvinder. Men to mænd kan ikke registreres som ligeværdige forældre til et barn. Det betyder, at homoseksuelle kvinder har flere rettigheder end homoseksuelle mænd. Borgerforslaget ønsker at ændre loven, så to mænd kan registreres som forældre til et barn. Det har stor betydning, om man er registreret som forældre til et barn. Bl.a. at en registeret forælder har pligt til at forsørge sit barn, og at barnet har ret til at arve efter sine forældre når de dør. Det har også stor betydning i tilfælde af, at barnets forældre går fra hinanden. Hvis man ikke er registreret som barnets forælder, så har man ikke juridisk ret til at have samvær med barnet. Dette forslag venter på at blive behandlet i Folketinget.
Et andet borgerforslag, der har opnået meget stor støtte, omhandler afgifter på benzin og diesel. I Danmark er der nemlig en del afgifter pålagt benzin og diesel. I løbet af år 2022 er priserne på benzin og diesel steget markant. Folketinget har ikke kontrol over prisen på benzin og diesel, men de har kontrol over afgifterne. Hvis en liter benzin koster 14,59 kr., så er den egentlige pris for selve benzinen faktisk 6,99 kr. De resterende 7,6 kr. går til afgifter og moms. Formålet med dette forslag er, at få Folketinget til at fjerne alle afgifter på benzin og diesel. Dette forslag har opnået mere end 84.000 støtter og venter på at blive behandlet i Folketinget.
Størstedelen af de 30 forslag, som Folketinget har behandlet, er blevet afvist. Folketinget afviste bl.a. et forslag om at ændre folketingspolitikeres pension, så deres pensionsordning svarer til det niveau, som sygeplejersker har. Folketingspolitikere har nemlig en meget fordelagtig pensionsordning, hvor de optjener et højt beløb til deres pension, og hvor der også indbetales til deres børns pensionsordning. Dette forslag afviste Folketinget altså. Et andet forslag, der blev afvist, var at indføre forbud mod at omskære børn og unge under 18 år, medmindre der var en lægefaglig årsag til det. Formålet med dette forslag var at forbyde den religiøse og rituelle omskæring af børn, der foregår i visse kulturer.
Der er også eksempler på borgerforslag, der er blevet afvist af Folketinget, men som alligevel har skabt en debat blandt politikerne, som har ført til at loven senere hen blev ændret med inspiration fra det oprindelige borgerforslag. Fx afviste Folketinget et forslag om at gøre tandlæge gratis for alle borgere. På det tidspunkt var det nemlig kun børn under 18 år, der kunne gå gratis til tandlæge. Kort tid efter at Folketinget havde afvist dette borgerforslag, lavede de en lovændring, så unge i alderen 18-21 år også kan gå gratis til tandlæge.
Siden ordningen med borgerforslag blev indført, er det kun 5 forslag, der er blevet vedtaget af Folketinget. Nogle eksperter mener derfor, er borgerforslag er lidt overflødige, da politikerne ikke tager dem alvorligt nok.
Det var alt for denne episode! I beskrivelsen til denne episode, har jeg lagt et link til en artikel, der beskriver hvad der er sket med alle de borgerforslag, der har opnået 50.000 støtter inden for tidsfristen (link). Du kan støtte podcasten på www.buymeacoff.ee/danskioererne. Tak fordi du lyttede med.
Skriv et svar