#75 Sabbatår
Hej, og velkommen til ”Dansk i ørerne”. Når danske unge afslutter deres studentereksamen, så er det kun meget få der fortsætte direkte med en videregående uddannelse. Langt de fleste tager et år eller to pause først. Denne pause, mellem ungdomsuddannelse og videregående uddannelse, kalder man for sabbatår. I denne episode vil jeg fortælle om hvordan danske unge bruger deres sabbatår. Du kan finde teksten til episoden på podcastens hjemmeside. På www.buymeacoff.ee/danskioererne kan du støtte podcasten, finde ordlister, lytte til niveau 2-udgaverne og downloade episoderne. Hvis du vil vide mere om det danske uddannelsessystem, så kan jeg anbefale episode 8.
Oprindeligt refererede et sabbatår til hver syvende år, hvor jødernes marker skulle ligge brak for at genoprette jorden. I dag bruges begrebet om et friår fra arbejde eller uddannelse, hvor man kan lade op mentalt og udforske nye sider af livet. Ordet “sabbatår” stammer fra det hebraiske “sabbat”, som betyder hviledag eller pause. For mange unge er sabbatåret en tid til at udforske sig selv og verden uden de faste rammer, de tidligere har været vant til.
I 2023 var det kun 10% af studenterne, der fortsatte direkte med en videregående uddannelse efter deres studentereksamen. De resterende 90% valgte at tage et sabbatår, hvor de kunne rejse, arbejde eller tage på højskole. Det er altså helt normalt, hvis du møder en ung dansker med sabbatår, og det er ikke et udtryk for at personen er uambitiøs omkring sin fremtidige uddannelse og karriere.
De fleste tager 1-2 sabbatår før de fortsætter på deres videregående uddannelse, men det er heller ikke unormalt at tage et 3. eller 4. år med. De fleste unge starter deres sabbatår med at finde et ufaglært fuldtidsarbejde, så de kan tjene penge til oplevelser og rejser senere i sabbatåret. De mest typiske sabbatårsjob er bl.a. arbejde i supermarked eller butik, arbejde på et lager, blive pædagogmedhjælper i en vuggestue eller børnehave, eller arbejde på et plejehjem eller på et bosted for handicappede. Det er også ret eftertragtet at blive lærervikar på en skole. Med disse typer jobs kan man godt tjene mellem 15.000-25.000 kr. før skat hver måned. De fleste bliver boende hjemme hos deres forældre i sabbatåret, hvor de som regel betaler ingen eller kun en meget lav husleje. På den måde kan de spare endnu mere op.
Det er nærmest kun fantasien, der sætter grænser for hvad man kan lave i sit sabbatår, udover at arbejde. Men jeg vil nævne nogle eksempler på, hvad de unge danskere ofte finder på at lave.
Det er meget populært at tage på højskole. Højskolerne tilbyder et væld af kurser og fag, hvor du kan fordybe dig i alt fra kunst og musik til sport og sprog. Et højskoleophold varer som regel 5 måneder, og man betaler selv for at gå der. Et højskoleophold koster i gennemsnit 1.700 kr. i ugen. For dem, der gerne vil kombinere højskolelivet med en kulturel oplevelse, findes der højskoler i udlandet. Her rejser man rundt med sine højskolevenner efter et fastsat program. Ofte inkluderer det en del frivilligt arbejde eller lokale kurser undervejs.
Mange unge vælger at tage til udlandet for at arbejde, hvilket både giver værdifuld erhvervserfaring og mulighed for at opleve en ny kultur. Det kan både være lønnet arbejde eller frivilligt arbejde. Nogle bliver fx au pair i udlandet, andre passer elefanter i Thailand eller plukker tomater i Australien. Interrail er også en populær rejseform, hvor man kan rejse rundt i hele Europa med én togbillet.
Ifølge en undersøgelse bruger 9 ud af 10 studenter dele af deres sabbatår på et lønnet arbejde. Knap halvdelen har været på rejse i udlandet, 41 procent har dyrket deres fritidsinteresser, og 15 procent tog på højskole.
Undersøgelsen viser også, at sabbatåret har en positiv effekt på de unges videre studieliv. Hele 70 procent af de adspurgte mener, at sabbatåret har givet dem bedre faglige forudsætninger. Derudover viser det sig, at studerende, der har taget sabbatår, har en lavere frafaldsrisiko i løbet af de første to år af deres videregående uddannelse sammenlignet med dem, der går direkte fra ungdomsuddannelse til videregående uddannelse. Det er dog vigtigt at bemærke, at undersøgelsen ikke direkte konkluderer, at det er selve sabbatåret, der mindsker frafaldsrisikoen, men der er en tydelig sammenhæng mellem pausen og et reduceret frafald.
Alt i alt ser sabbatåret altså ud til at have en positiv effekt på de unge danskere – det er en mulighed for at blive mere moden, tjene sine egne penge og eventuelt spare op til det kommende studieliv i storbyen, foretage et mere velovervejet studievalg og generelt blive mere voksen og selvstændig. Det var alt for denne episode. Tak fordi du lyttede med! Og rigtig god sommer.
Mange tak! Jeg nyder virkelig at læse, analysere sætninger og lytte til dine podcasts! Med venlig hilsen Olena
Tak for denne episode. Der er maget vigtig informationer for mig.
Tusind tak for episoden
Fantastisk.mange Tak
Die Themen sind sehr interessant und gleichzeitig dänisch lernen- das ist Super!
I mit hjemmeland, Iran, er der intet sabbatår. Efter gymnasiet starter vi uddannelse. Så det er kun på tied, først tid jeg høre om det.