#6 Fastelavn i Danmark
Download episoden her.
Hej, og velkommen til ”Dansk i ørerne”. I dag vil jeg fortælle om fastelavn. På søndag den 27. februar fejrer vi nemlig fastelavn i Danmark. Fastelavn fejres altid om søndagen, syv uger før påskedag. Som altid kan du finde teksten til episoden på podcastens hjemmeside, www.danskioererne.dk
Vi har fejret fastelavn siden før 1500-tallet, men traditionerne omkring fastelavn har naturligvis ændret sig meget siden da. Fastelavn betyder ”faste-aften”. Fastelavn stammer nemlig fra en gammel kristen tradition, hvor man skulle faste i 40 dage frem til påske. At faste betyder, at man i kortere eller længere perioder ikke spiser eller drikker noget. Dengang betød faste dog blot, at man i de 40 dages faste ikke måtte spise kød, fed mad og desserter og søde sager. Faste-aften var altså den sidste aften, før fasten begyndte. Oprindeligt var fastelavn en fest for voksne mennesker, hvor man klædte sig ud, og festede med et overdådigt måltid og rigeligt at drikke. I denne tid var fastelavnsperioden en meget løssluppen tid, hvor de almindelige normer ikke gjaldt. Man kunne derfor opføre sig mere uhæmmet.
I dag er fastelavn primært en festdag for børnene. I forskellige familier og byer kan der være forskellige fastelavnstraditioner, men der er nogle store traditioner, som er ens i hele landet. Først og fremmest klæder børnene sig ud til fastelavn. Udklædningen skal ikke være uhyggelig, som den er til halloween. De populære kostumer er bl.a. prinser og prinsesser, forskellige dyr, hekse eller Disney-figurer. Jeg husker selv, at jeg har været klædt ud som mariehøne et år til fastelavn, mens jeg et andet år var klædt ud som et køleskab. Man kan købe kostumer i legetøjsbutikker og i de større supermarkeder omkring fastelavn, men man kan også selv lave kostumet.
Til fastelavn mødes børnene med hinanden i større grupper, som regel andre børn fra lokalområdet, og slår katten af tønden. At slå katten af tønden er en gammel fastelavnstradition. Indtil i løbet af 1800-tallet puttede man en kat i en tønde og slog løs på tønden med bl.a. trækæppe. Katten skulle symbolisere djævlen og det onde. I dag er det en mere hyggelig tradition at slå katten af tønden. Børnene er med til at dekorere tønden fint med maling og fastelavnspynt, og tønden bliver fyldt med slik til børnene og hængt op. En efter en skal børnene slå på tønden med et træbræt. Den person, hvis slag resulterer i, at tøndens indhold falder ud, bliver kåret som ”kattekonge” og får en kongekrone på hovedet. Den person, der slår det allersidste bræt ned fra ophængningen, bliver kåret som ”kattedronning” og får en dronningekrone på hovedet. Bagefter spiser alle børnene slikket fra tønden og beundrer hinandens udklædning. Selvom udklædningstraditionen i dag mest henvender sig til børn, så findes der også fastelavnsfester for voksne, eller fastelavnsfester hvor både børn og voksne er klædt ud.
Nogle steder i landet, går børnene rundt og ”rasler” til fastelavn. At rasle, betyder at børnene går rundt i lokalområdet med deres fastelavnsudklædning på, og banker på dør efter dør. Når beboeren åbner døren, synger børnene en fastelavnssang og rasler med en beholder. Her tigger børnene efter lidt småpenge, slik eller fastelavnsboller. Den mest kendte fastelavnssang hedder ”Fastelavn er mit navn”. Teksten lyder:
Fastelavn er mit navn,
boller vil jeg have.
Hvis jeg ingen boller får,
så laver jeg ballade.
Nogle laver et fastelavnsris til fastelavn. Et fastelavnsris er et bundt grene fra et birketræ, der bindes sammen og pyntes med udklippede figurer og andet fastelavnspynt. Det placeres inde i huset som en dekorativ genstand. Mange pynter det også med slik. Fastelavnsriset er også en meget gammel tradition, der dengang symboliserede frugtbarhed. Man troede, at de personer man slog med fastelavnsriset, blev mere frugtbare.
En anden vigtig fastelavnstradition, som du måske allerede er stødt på, er fastelavnsbollen. Fastelavnsboller findes i dag i mange forskellige udgaver, men den gammeldags fastelavnsbolle er en almindelig bolle på gærdej, som er hul i midten og indeholder creme, mens der er glasur på toppen. En anden, meget populær fastelavnsbolle, er bagt på wienerbrødsdej og er skåret over i midten. Den indeholder flødeskum med forskellig smag. Man kan fx få fastelavnsboller, hvor flødeskummen er tilsat kaffesmag eller bærsmag. Mange bagere laver både de klassiske fastelavnsboller, samt deres helt egne varianter af fastelavnsbollen. Mit bedste tip er at prøve at smage så mange forskellige fastelavnsboller som muligt – de smager nemlig alle rigtig godt!
Det var alt for denne episode. Jeg håber du er blevet klogere på de danske fastelavnstraditioner. Husk at du kan støtte podcasten med et lille beløb på www.buymeacoff.ee/danskioererne. Der er et link i episodens beskrivelse. Tak fordi du lyttede med!
Your voice is very comfortable to listen to. I like your voice in both the pace/pitch and the tone. It is ideal for me (a female learner of Danish) to do “shadowing” to improve my speaking.
thanks very much! Very useful to learn danish while learning some traditions and curiosities about the country