{"id":114,"date":"2022-03-08T01:00:00","date_gmt":"2022-03-08T01:00:00","guid":{"rendered":"https:\/\/danskioererne.dk\/?post_type=podcast&p=114"},"modified":"2026-06-04T18:49:58","modified_gmt":"2026-06-04T17:49:58","slug":"8-det-danske-skolesystem","status":"publish","type":"podcast","link":"https:\/\/danskioererne.dk\/podcast\/8-det-danske-skolesystem\/","title":{"rendered":"#8 Det danske skolesystem"},"content":{"rendered":"

Hej, og velkommen til \u201dDansk i \u00f8rerne\u201d. I denne episode vil jeg fort\u00e6lle om det danske skolesystem. Du kan finde teksten til episoden p\u00e5 podcastens hjemmeside, www.danskioererne.dk<\/a>.\u00a0Jeg er desv\u00e6rre blevet fork\u00f8let og har en h\u00e6s stemme. Jeg har fors\u00f8gt at indtale denne episode s\u00e5 godt som jeg kunne alligevel.<\/p>\n

I Danmark er der 10 \u00e5rs undervisningspligt. Det betyder, at man har pligt til at g\u00e5 i skole i 10 \u00e5r. De 10 \u00e5rs skolegang kan finde sted i den danske folkeskole eller i en privatskole. Den danske folkeskole er statens 10-\u00e5rige skoletilbud. Der findes mere end 1000 folkeskoler i Danmark. Alle b\u00f8rn har ret til at g\u00e5 i den danske folkeskole, og det er gratis at g\u00e5 i folkeskole. For\u00e6ldre kan ogs\u00e5 v\u00e6lge, at deres barn skal g\u00e5 i en privatskole. Der findes omkring 500 privatskoler i Danmark. Her koster det penge at g\u00e5. Mange privatskoler har nogle s\u00e6rlige v\u00e6rdier. Fx findes der privatskoler, der er bygget p\u00e5 religi\u00f8se v\u00e6rdier, eller privatskoler for s\u00e6rligt begavede b\u00f8rn. I meget sm\u00e5 byer, er der sommetider en privatskole i stedet for en folkeskole, fordi kommunen har lukket folkeskolen pga. for f\u00e5 elever. I stedet har lokalsamfundet s\u00f8rget for at etablere en privatskole i lokalsamfundet. Der er dog intet krav om, at de 10 \u00e5rs undervisning skal foreg\u00e5 i skolen. For\u00e6ldre kan fx v\u00e6lge selv at undervise deres b\u00f8rn derhjemme. Det kalder man \u201dhjemmeskoling\u201d. I Danmark er hjemmeskoling dog ikke s\u00e5 udbredt.<\/p>\n

N\u00e5r b\u00f8rn er cirka 6 \u00e5r gamle starter de i 0. klasse. N\u00e5r b\u00f8rn g\u00e5r i 0., 1., 2. og 3. klasse, kalder man det for \u201dindskolingen\u201d. I denne periode har eleverne f\u00f8lgende fag i skolen: dansk, matematik, engelsk, kristendomskundskab, historie, natur og teknologi, idr\u00e6t, musik og billedkunst. Der er alts\u00e5 b\u00e5de meget teoretiske fag og mere kreative fag.<\/p>\n

Mange skoler har ogs\u00e5 en \u201dSFO\u201d. SFO betyder skolefritidsordning. SFO\u2019en er \u00e5ben for elever i indskolingen. SFO\u2019en er \u00e5ben tidligt om morgenen og indtil sidst p\u00e5 eftermiddagen. Her kan b\u00f8rnene opholde sig, hvis deres for\u00e6ldre er p\u00e5 arbejde f\u00f8r eller efter skoledagen starter. I SFO\u2019en laver b\u00f8rnene ikke skolearbejde. I SFO\u2019en arbejder p\u00e6dagoger, som laver forskellige indend\u00f8rs og udend\u00f8rs aktiviteter og lege med b\u00f8rnene.<\/p>\n

4., 5. og 6. klasse kalder man for \u201dmellemtrinnet\u201d. Eleverne forts\u00e6tter med de samme fag, som de havde i indskolingen, men begynder ogs\u00e5 p\u00e5 nogle nye fag: sv\u00f8mning, h\u00e5ndv\u00e6rk og design, madkundskab og tysk. P\u00e5 nogle skoler kan eleverne v\u00e6lge mellem fransk og tysk.<\/p>\n

7., 8. og 9. klasse kaldes for \u201dudskolingen\u201d. Her undervises b\u00f8rnene ikke l\u00e6ngere i sv\u00f8mning, h\u00e5ndv\u00e6rk og design, madkundskab, natur og teknologi, billedkunst og musik. I stedet f\u00e5r b\u00f8rnene nogle nye fag: samfundsfag, geografi, biologi og fysik\/kemi. P\u00e5 de fleste skoler begynder eleverne f\u00f8rst at f\u00e5 karakterer i 8. klasse. Indtil 8. klasse benyttes andre systemer, hvor b\u00f8rnene f\u00e5r en udtalelse fra deres l\u00e6rer, om hvordan de klarer sig. N\u00e5r eleverne afslutter 9. klasse, har de modtaget 10 \u00e5rs skolegang, fordi den f\u00f8rste klasse jo hedder 0. klasse. Ved afslutningen af 9. klasse skal eleverne til b\u00e5de skriftlige og mundtlige eksaminer. Eleverne fejrer naturligvis at de har afsluttet folkeskolen. Ofte er der en festdag, den dag de g\u00e5r p\u00e5 l\u00e6seferie, hvor de kl\u00e6der sig ud og kaster karameller til de yngre elever p\u00e5 skolen. P\u00e5 nogle skoler arrangerer 9. klasses eleverne ogs\u00e5 underholdning for de yngre elever. Derudover afholdes en dimission i slutningen af juni, for at markere at eleverne er helt f\u00e6rdige med deres 10 \u00e5rs skolegang. Til denne dimission bliver for\u00e6ldrene inviteret med, og eleverne modtager deres eksamensbevis. Man er som regel 15-16 \u00e5r gammel, n\u00e5r man afslutter folkeskolen.<\/p>\n

N\u00e5r man har afsluttet 9. klasse, er der flere forskellige muligheder, og eleven beslutter selv, med vejledning fra folkeskolen, hvilken retning han eller hun nu vil g\u00e5 i. F\u00f8rst og fremmest kan man beslutte ikke at g\u00e5 mere i skole, og i stedet begynde at arbejde. Det er dog sj\u00e6ldent, at folk stopper deres skolegang efter 9. klasse. Derudover kan man v\u00e6lge at g\u00e5 i 10. klasse. 10. klasse er et \u00e5rs ekstra skolegang, som fungerer som en forts\u00e6ttelse af folkeskolen. Ofte ligger 10. klasse p\u00e5 en skole for sig selv, men p\u00e5 de meget store folkeskoler tilbyder de ogs\u00e5 10. klasse. 10. klasse er et tilbud til de elever, der ikke helt ved hvilken retning de skal forts\u00e6tte i, eller som ikke f\u00f8lte sig socialt eller fagligt klar til at begynde p\u00e5 gymnasiet lige efter 9. klasse. I 10. klasse har man mere eller mindre de samme fag, som man havde i 9. klasse.<\/p>\n

Mange elever v\u00e6lger at g\u00e5 p\u00e5 efterskole i 9. eller 10. klasse. Jeg vil fort\u00e6lle mere om efterskoler i et andet afsnit, men kort fortalt er en efterskole en slags kostskole, hvor eleven bor i et helt skole\u00e5r, sammen med andre, j\u00e6vnaldrende elever. Udover de s\u00e6dvanlige folkeskolefag, v\u00e6lger eleverne s\u00e6rlige \u201dlinjer\u201d p\u00e5 efterskolen, fx fodbold, sejlads, outdoor, e-sport eller musik. Efterskolen giver eleverne en mulighed for at udvikle sig mentalt og socialt, blive mere selvst\u00e6ndige og f\u00e5 en pause fra den s\u00e6dvanlige skolegang i et klasselokale.<\/p>\n

Efter 9. eller 10. klasse kan eleven v\u00e6lge mellem en praktisk uddannelse eller en mere boglig uddannelse. De praktiske uddannelser kalder man \u201derhvervsuddannelser\u201d. Det d\u00e6kker over uddannelser som bl.a. kok, t\u00f8mrer, SOSU-assistent, elektriker, mekaniker, fris\u00f8r og mange flere. Erhvervsuddannelserne tager som regel 3-3,5 \u00e5r at gennemf\u00f8re, og under uddannelsen kombinerer man teori og praksis, og eleven er i praktik p\u00e5 en arbejdsplads i flere perioder. N\u00e5r eleven har afsluttet en erhvervsuddannelse, er han eller hun klar til at komme p\u00e5 arbejdsmarkedet.<\/p>\n

De boglige uddannelser kaldes ogs\u00e5 for de \u201dgymnasiale uddannelser\u201d. De tager tre \u00e5r at gennemf\u00f8re. Der findes det almindelige gymnasium, STX, hvor den studerende f\u00e5r en bred grunduddannelse, og bl.a. har sprogfag, naturvidenskabelige fag, religionsvidenskab, samfundsfag, idr\u00e6t, kreative fag, historie og oldtidskundskab. Eleven kan v\u00e6lge en bestemt retning, fx en naturvidenskabelig retning, en sproglig retning eller en samfundsvidenskabelig retning, og p\u00e5 den m\u00e5de f\u00e5 flere af en bestemt type fag. Hvis man \u00f8nsker en gymnasial uddannelse med fokus p\u00e5 erhvervsliv og det merkantile arbejdsmarked, kan man tage en HHX i stedet for. Her har man ogs\u00e5 nogle grundl\u00e6ggende sprogfag og matematik, men ogs\u00e5 merkantile fag, som erhvervs\u00f8konomi, virksomheds\u00f8konomi og international \u00f8konomi. Hvis man \u00f8nsker en teknisk og naturvidenskabelig gymnasial uddannelse, kan man v\u00e6lge HTX. Igen undervises i nogle grundl\u00e6ggende sprogfag, men derudover er der stor fokus p\u00e5 de tekniske og naturvidenskabelige fag, som fysik, kemi, biologi og bioteknologi. Desuden kan man faktisk kombinere en erhvervsuddannelse og en gymnasial uddannelse. Dette kaldes EUX og tager fire \u00e5r. N\u00e5r man afslutter sin gymnasiale uddannelse og bliver student, s\u00e5 markeres det med en masse festligheder, og man fejrer sin titel som student i mindst en uge. Det kalder man \u201dstudenterugen\u201d. Gymnasieelever er typisk 18-21 \u00e5r, n\u00e5r de afslutter gymnasiet.<\/p>\n

En gymnasial uddannelse forbereder eleverne p\u00e5 at studere p\u00e5 en videreg\u00e5ende uddannelse efterf\u00f8lgende. Langt de fleste unge mennesker i Danmark tager dog 1-2 sabbat\u00e5r efter gymnasiet, inden de forts\u00e6tter deres uddannelse. I sit sabbat\u00e5r kan man fx arbejde og spare penge op, tage p\u00e5 h\u00f8jskole og tage ud og rejse.<\/p>\n

Der findes b\u00e5de korte, mellemlange og lange videreg\u00e5ende uddannelser. De korte videreg\u00e5ende uddannelser tager 2 \u00e5r at gennemf\u00f8re. Man kan blive optaget p\u00e5 en kort videreg\u00e5ende uddannelse, hvis man har gennemf\u00f8rt gymnasiet eller en erhvervsuddannelse. Det er bl.a. uddannelsen til tandplejer, handels\u00f8konom og farmakonom. De mellemlange videreg\u00e5ende uddannelser d\u00e6kker bl.a. over professionsbachelorer og diplomingeni\u00f8rer. Det er fx sygeplejersker, p\u00e6dagoger, folkeskolel\u00e6rere og fysioterapeuter. Det tager 3,5-4 \u00e5r at gennemf\u00f8re en mellemlang videreg\u00e5ende uddannelse. De lange videreg\u00e5ende uddannelser er de 5-\u00e5rige universitetsuddannelser.<\/p>\n

Andre landes skolesystemer er altid lidt komplicerede at forst\u00e5, fordi alle lande g\u00f8r det forskelligt. Selv i Skandinavien, hvor landene p\u00e5 mange m\u00e5der minder om hinanden, har vi forskellige skolesystemer. S\u00e5 jeg m\u00e5 hellere lige kort opsummere, hvad jeg har fortalt. Alle danske b\u00f8rn modtager 10 \u00e5rs obligatorisk skolegang, ofte i en folkeskole eller en privatskole. Herefter kan man forts\u00e6tte med en erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse. Hvis man tager en erhvervsuddannelse, er man klar til arbejdsmarkedet efter uddannelsen. Hvis man tager en gymnasial uddannelse, s\u00e5 kan man efterf\u00f8lgende forts\u00e6tte med en videreg\u00e5ende uddannelse. Og efter den videreg\u00e5ende uddannelse er man klar til arbejdsmarkedet.<\/p>\n

Det var alt for denne episode. Jeg h\u00e5ber du har f\u00e5et et bedre overblik over det danske skolesystem. Husk, at du kan st\u00f8tte podcasten p\u00e5 www.buymeacoff.ee\/danskioererne<\/a>.\u00a0Tak fordi du lyttede med!<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Hej, og velkommen til \u201dDansk i \u00f8rerne\u201d. I denne episode vil jeg fort\u00e6lle om det danske skolesystem. Du kan finde teksten til episoden p\u00e5 podcastens hjemmeside, www.danskioererne.dk.\u00a0Jeg er desv\u00e6rre blevet fork\u00f8let og har en h\u00e6s stemme. Jeg har fors\u00f8gt at indtale denne episode s\u00e5 godt som jeg kunne alligevel. I Danmark er der 10 \u00e5rs…<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":1108,"menu_order":103,"comment_status":"open","ping_status":"closed","template":"","format":"standard","meta":{"episode_type":"audio","audio_file":"https:\/\/anchor.fm\/s\/791b1a88\/podcast\/play\/48676719\/https%3A%2F%2Fd3ctxlq1ktw2nl.cloudfront.net%2Fproduction%2Fexports%2F791b1a88%2F48676719%2Fb8134a22a3661f5137f0c7e5597bbc75.m4a","podmotor_file_id":"","podmotor_episode_id":"","cover_image":"","cover_image_id":"","duration":"00:14:40","filesize":"13.58M","filesize_raw":"14244798","date_recorded":"2022-03-08 02:00:00","explicit":"","block":""},"tags":[],"series":[6],"class_list":["post-114","podcast","type-podcast","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","series-dansk-i-orerne"],"episode_featured_image":"https:\/\/danskioererne.dk\/wp-content\/uploads\/2025\/12\/20218194-1642339541938-a9f74adc968e7-scaled.jpg","episode_player_image":"https:\/\/danskioererne.dk\/wp-content\/uploads\/2025\/12\/20218194-1642339541938-a9f74adc968e7-scaled.jpg","download_link":"https:\/\/danskioererne.dk\/podcast-download\/114\/8-det-danske-skolesystem","player_link":"https:\/\/danskioererne.dk\/podcast-player\/114\/8-det-danske-skolesystem","audio_player":"https:\/\/danskioererne.dk\/podcast-player\/114\/8-det-danske-skolesystem<\/a>","episode_data":{"playerMode":"dark","subscribeUrls":{"apple_podcasts":{"key":"apple_podcasts","url":"","label":"Apple Podcasts","class":"apple_podcasts","icon":"apple-podcasts.png"},"stitcher":{"key":"stitcher","url":"","label":"Stitcher","class":"stitcher","icon":"stitcher.png"},"google_podcasts":{"key":"google_podcasts","url":"","label":"Google Podcasts","class":"google_podcasts","icon":"google-podcasts.png"},"spotify":{"key":"spotify","url":"","label":"Spotify","class":"spotify","icon":"spotify.png"}},"rssFeedUrl":"https:\/\/danskioererne.dk\/feed\/podcast\/dansk-i-orerne","embedCode":"

#8 Det danske skolesystem<\/a><\/blockquote>