#9 Det danske forsvar
Download episoden her.
Hej, og velkommen til ”Dansk i ørerne”. Det danske forsvar og den danske militærpolitik bliver diskuteret meget for tiden, på grund af krigen i Ukraine. Jeg vil derfor forsøge at give et overblik over det danske forsvar i denne episode. Du kan finde teksten til episoden på podcastens hjemmeside, www.danskioererne.dk.
Det danske forsvars officielle navn er blot ”Forsvaret”. Forsvaret dækker over tre værn, en del kommandoer og nogle specialstyrker. De tre værn i Forsvaret er hæren, søværnet og flyvevåbnet. Forsvaret styres af Forsvarsministeriet. Det er Folketinget, der sætter rammerne for Forsvarets opgaver og økonomi. Folketinget kan altså beslutte hvor vi skal sende soldater hen, hvor mange soldater der skal være i Danmark, og hvor mange penge Forsvaret skal tildeles. I år 2022 er Forsvarets samlede budget omkring 27 milliarder kroner.
Der er omkring 19.000 ansatte i Forsvaret. Omkring 14.000 af de ansatte udfører militære opgaver. Det er fx oberster, generaler og officerer. De resterende ansatte udfører civilt arbejde for Forsvaret. Det er fx HR-personale, jurister og IT-medarbejdere. Kun 17% af de ansatte i Forsvaret er kvinder, så de fleste ansatte i Forsvaret er altså mænd. Der har de sidste år været en stigning i antal kvinder i Forsvaret.
I Danmark er der værnepligt for alle mænd, ifølge grundloven. I grundloven står skrevet at ”Enhver våbenfør mand er forpligtet til med sin person at bidrage til fædrelandets forsvar efter de nærmere bestemmelser, som loven foreskriver”. En våbenfør mand, er en mand mellem 18 og 60 år, der har en normal fysisk og mental tilstand. Når en dansk mand fylder 18 år, bliver han indkaldt til ”forsvarets dag” på en kaserne. Til forsvarets dag bliver man undersøgt fysisk og mentalt, og det bliver vurderet om man er egnet eller uegnet til at aftjene værnepligt. Der er mange flere, der bliver erklæret egnet, end der er behov for i værnepligten. I første omgang kan alle egnede mænd beslutte sig for, frivilligt at aftjene værnepligt. Hvis der er behov for flere værnepligtige, end dem der har meldt sig frivilligt, så trækker man lod blandt alle de mænd, der er blevet erklæret egnet. Der er mange, der frivilligt vil aftjene værnepligt. Faktisk er mere end 99% af de værnepligtige frivillige.
Kvinder har ikke værnepligt, men i stedet værneret. Det betyder, at de har ret til at aftjene værnepligt på lige fod med mænd, hvis de ønsker det. Hvis en kvinde ønsker at aftjene værnepligt, kan hun indkalde sig selv til forsvarets dag. Her skal hun erklæres egnet, ligesom mænd skal, og når hun er erklæret egnet, kan hun tilmelde sig værnepligten. De seneste år har et stigende antal kvinder aftjent frivillig værnepligt. I 2021 var 27% af de værnepligtige kvinder.
Der findes flere forskellige måder at aftjene værnepligt. Langt de fleste aftjener værnepligt i et af de tre værn: hæren, flyvevåbnet, søværnet eller i beredskabsstyrelsen. Beredskabsstyrelsen løser civile opgaver i krisesituationer. Det kan fx være ved oversvømmelser, forurening eller ildebrand. Det er dog også muligt at aftjene en alternativ værnepligt, fx ved at lave bistandsarbejde i udviklingslande. Afhængig af hvilken type værnepligt man aftjener, varer værnepligten 4-12 måneder.
Det var Kong Christian den 4. der i starten af 1600-tallet begyndte at etablere et nationalt forsvar. Fra år 1864 blev det besluttet fra politisk side, at Danmark skulle være neutral i forhold til krig og konflikter. Efter 1. verdenskrig besluttede Folketinget at indføre mange besparelser i Forsvaret, så det danske forsvar var meget beskedent, da 2. verdenskrig brød ud omkring år 1940. Efter 2. verdenskrig besluttede Folketinget, at Danmark ikke længere skulle være neutrale. I stedet meldte Danmark sig ind i NATO, der blev oprettet efter 2. verdenskrig. Herefter begyndte man at genopbygge og udvide det danske forsvar.
I dag udfører det danske forsvar mange forskellige opgaver, både nationalt og internationalt. Jeg kan slet ikke nævne alle de mange arbejdsopgaver, men vil nævne et par stykker, for at give et indtryk af, hvilket arbejde det danske forsvar er involveret i.
Siden år 1995 har der været danske soldater i Ukraine. Det danske forsvar er til stede i Ukraine, fordi der i 1990’erne blev lavet en samarbejdsaftale mellem NATO og Ukraine. Det danske forsvar bidrager til at træne de ukrainske soldater efter NATO’s standarder. De træner både soldater til hæren og til maritime specialopgaver. Danmark bidrager desuden til at afholde kurser på militærpolitiskolen i Ukraine.
Det danske forsvar har siden 2014 deltaget i FN’s fredsbevarende arbejde i Mali. Her bidrager det danske forsvar til at skabe fred mellem Malis regering og de lokale oprørsgrupper i Mali.
Det danske forsvar hjælper Kongehuset med at bevogte de danske kongelige slotte og palæer. Desuden hjælper de Kongehuset med transport, bl.a. med transport i fly og helikopter og ved eskorter i forbindelse med særlige arrangementer. Det er også Forsvaret, der står for drift og vedligehold af Kongehusets skib, der hedder Dannebrog. Hvis du har besøgt et af de danske slotte, har du måske selv set den kongelige livgarde i deres karakteristiske uniform.
Hæren har et særligt ammunitionsrydningshold, der er på døgnarbejde. De sendes ud, når man fx finder gammel ammunition, så som nedgravede landminer fra 2. verdenskrig, eller ved mistanke om en bombesprængning. Søværnet har også et ammunitionsrydningshold, hvis man finder søminer, der skal fjernes.
Det danske forsvar er altså involveret i mange forskellige slags arbejdsopgaver, og der findes mange forskellige typer jobs i Forsvaret.
Det var alt for denne episode! Jeg håber du er blevet klogere på det danske forsvar. Husk at du kan støtte podcasten på www.buymeacoff.ee/danskioererne. Der er et link i podcastens beskrivelse. Tak fordi du lyttede med.
Skriv et svar