#97 Dansk politik – højrefløjen

Test
Test
#97 Dansk politik - højrefløjen
Loading
/

Hej, og velkommen til ”Dansk i ørerne”. Podcasten kører et lille politisk tema dette efterår, og i denne episode er det de danske partier på højrefløjen, jeg vil fortælle om. Du kan finde teksten til episoden på podcastens hjemmeside. På www.buymeacoff.ee/danskioererne kan du støtte podcasten, finde ordlister, downloade episoden og lytte til niveau 2-udgaven, hvor jeg taler i almindeligt tempo.

Som jeg fortalte i sidste episode, så er der 179 folkevalgte politikere i Folketinget. Man opdeler normalt dansk politik i røde og blå partier. Partierne på højrefløjen kaldes også for de blå partier. Disse partier er mere liberale og konservative end partierne på venstrefløjen. Partierne på højrefløjen er Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance og Borgernes Parti. Desuden findes Moderaterne, som er placeret lige i midten af det politiske spektrum, og som jeg fortalte om i sidste episode.

Venstre blev grundlagt i år 1870 og er historisk set landmændenes parti. Venstres partileder er Troels Lund Poulsen og partiet har 23 pladser i Folketinget. Det kan være lidt forvirrende, at partiet hedder Venstre, når det hører til på højrefløjen, men det skyldes at de oprindeligt sad placeret mest til venstre i Folketingssalen. Venstre sidder lige nu i regering med Socialdemokratiet og Moderaterne. Nogle af Venstres mærkesager er bl.a. at investere flere penge i det danske forsvar. De vil gøre det mere attraktivt at arbejde og ønsker at gøre det lettere for unge mennesker at få et fritidsjob, samt at pensionister kan arbejde lidt uden at det påvirker deres pensionsudbetaling. Venstre vil forsøge at få flere udlændinge i arbejde, bl.a. ved at indføre arbejdspligt for indvandrere på kontanthjælp. Venstre vil indføre hårdere straffe for kriminelle udlændinge, og sørge for at flere bliver udvist fra Danmark, når de begår kriminalitet. Venstre er meget positivt indstillet overfor EU.

Det Konservative Folkeparti kaldes ofte bare for de Konservative. Partiet blev stiftet i år 1916, men deres historie kan føres tilbage til partiet ”Højre”, der blev stiftet helt tilbage i år 1848. Partiets leder er Mona Juul og partiet har 10 pladser i Folketinget. Partiet har været igennem en svær tid i denne valgperiode, da deres formand gennem 10 år, Søren Pape Poulsen, døde uventet af et hjertestop i marts 2024. Herefter blev Mona Juul valgt som formand. De konservative har siddet i regering utallige gange, ofte sammen med Venstre. Sidst Danmark havde en konservativ statsminister var i år 1982-1993, hvor Poul Schlüter havde posten. Det Konservative Folkeparti er et klassisk konservativt parti, der går ind for individuel frihed og ansvar. De er kendt for at være det mest grønne parti på højrefløjen. Andre af det Konservative Folkepartis mærkesager er skattelettelser, hårdere straffe for kriminalitet og flere investeringer i det danske forsvar. Partiet er positivt indstillede overfor EU.

Dansk Folkeparti kaldes ofte blot for ”DF”. Partiet blev stiftet i år 1995 og har lige nu 7 pladser i Folketinget. Deres partileder er Morten Messerschmidt. Dansk Folkepartis ideologi kan beskrives som nationalkonservativ og højrepopulistisk. Partiet er især kendt for deres holdninger til indvandrer- og flygtningepolitik og har i mange år været det mest indvandrerkritiske parti i Folketinget. De ønsker helt at lukke den danske grænse for alle migranter, og ønsker at oprette flygtningelejre i udlandet, hvor asylansøgninger skal behandles. Andre vigtige mærkesager for partiet er øget fokus på dyrevelfærd med oprettelse af et dyrepoliti, samt bedre vilkår for ældre mennesker bl.a. ved at øge folkepensionen og give ældre mennesker mere personlig pleje og praktisk hjælp. Dansk Folkeparti beskriver sig selv som ”anti-woke”. Dansk Folkeparti ønsker at vi skal melde os ud af EU og i stedet indgå i et mindre forpligtende samarbejde med de andre europæiske lande. De mener nemlig at EU bestemmer for meget.

Liberal Alliance er et meget liberalistisk parti, der udspringer af et parti, der blev stiftet i 2007. Partiet har 15 pladser i Folketinget og deres partiformand er Alex Vanopslagh. Partiets mærkesager er skattelettelser, mere frihed til individet og mindre bureaukrati. De ønsker at gøre velfærdsstaten mindre og fjerne bureaukratiet. De ønsker at fjerne bureaukratiet ved at indføre at hver gang man vedtager en ny regel, så skal man fjerne to gamle regler. Velfærden skal varetages af flere private udbydere, som danskerne selv kan vælge imellem, så borgerne får mere frit valg og der bliver konkurrence mellem udbyderne. De ønsker at Danmark skal forblive medlemmer af EU, men at EU skal gøres mindre og fokusere mere på de oprindelige kerneopgaver med frihandel over europæiske grænser.

Danmarksdemokraterne er et nyt parti i Folketinget. Partiet har 16 mandater i Folketinget og ledes af partiformand, Inger Støjberg. Inger Støjberg har tidligere været medlem af Venstre og også minister i en periode. Efter en stor uenighed i partiet, meldte hun sig ud og stiftede Danmarksdemokraterne i stedet. En del af partiets folketingsmedlemmer har tidligere været medlemmer af Dansk Folkeparti. Inger Støjberg er en ret markant skikkelse, der ofte deler vandene i dansk politi. Hun er ansigtet udadtil for partiet, og fremgår også på meget af partiets merchandise og grafiske materiale. Deres vigtigste mærkesag er en stram udlændingepolitik. De ønsker at sænke ydelserne for indvandrere og sørge for at Danmark ikke er en attraktiv asyldestination. Det skal være sværere at få dansk statsborgerskab og der skal indføres mere grænsekontrol. De vil ændre menneskerettighedskonventionerne. Danmarksdemokraterne er store modstandere af flere afgifter på landbruget, især CO2-afgifter. De ønsker at Danmark skal forblive medlemmer af EU, men at EU skal gøres mindre og fokusere mere på de oprindelige kerneopgaver med frihandel over europæiske grænser.

Det sidste højrefløjsparti i Folketinget hedder Borgernes Parti. Det har kun et enkelt medlem, nemlig partiets formand, Lars Boje Mathiesen. Han blev valgt ind i Folketinget for et parti, der hed ”Nye Borgerlige”, men efter en stor krise i partiet, valgte alle medlemmerne at melde sig ud og nedlægge partiet. Nogle af dem meldte sig ind i andre partier, mens Lars Boje Mathiesen valgte at stifte et helt nyt parti. Partiet er meget konservativt og ligger længst ude på højrefløjen. De ønsker at gøre staten mindre, og indføre mindre overvågning og kontroller. Partiet mener at staten fylder alt for meget. De ønsker et mere direkte demokrati med flere folkeafstemninger. De ønsker at udføre civil ulydighed overfor EU og ikke følge alle EU’s beslutninger. Partiet er store modstandere af hvordan staten håndterede Covid-19-pandemien. De ønsker at fjerne den danske racismeparagraf, der er en lovgivning hvor man kan blive dømt for at udtale sig racistisk. Borgernes Parti mener ikke at vi befinder os i en klimakrise, men at det kan diskuteres hvor stor en andel af klimaforandringer, der er menneskeskabte.

Det var alt for denne episode. Inden jeg runder af, vil jeg dele en lille nyhed fra podcasten. Jeg udkommer snart med en bog om nordisk mytologi. Den kommer både som ebog og lydbog, og selvfølgelig på et danskniveau, der passer til jer lyttere. Jeg glæder mig til at fortælle mere om bogprojektet senere på efteråret. Alle podcastens betalende guldlyttere modtager mere information direkte på email, men informationen kommer også ud på podcastens hjemmeside snart. Og indtil da vil jeg bare sige tusind tak fordi du lyttede med.

1 Comment on “#97 Dansk politik – højrefløjen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*