#87 Dansk svineproduktion
Hej, og velkommen til ”Dansk i ørerne”. I denne episode vil jeg fortælle om dansk svineproduktion. Det er nemlig et af de største områder i den danske landbrugsindustri. Du kan finde teksten til episoden på podcastens hjemmeside. På www.buymeacoff.ee/danskioererne kan du støtte podcasten, finde ordlister, downloade episoderne og lytte til niveau 2, hvor jeg taler i almindeligt tempo.
Dansk svineproduktion har historisk set været en vigtig del af Danmarks økonomi og kultur. I dag udgør landbruget dog kun 2-3% af Danmarks samlede BNP. Når vi taler om svineproduktion, handler det om at opdrætte grise for at producere kød. I Danmark er der mange grise. Faktisk var der i begyndelsen af 2024 omkring 11 millioner grise i landet. Det vil sige at der bor dobbelt så mange grise, som der bor mennesker i Danmark. At opdrætte grise er en stor industri, og Danmark eksporterer svinekød til mange lande. I 2022 tjente Danmark mere end 34 milliarder kroner på at eksportere svinekød, selvom eksporten det år faldt en del sammenlignet med tidligere år. De største købere af dansk svinekød er Tyskland, Japan og Storbritannien.
En gris og et svin er det samme. Men landbrugsbranchen valgte i 2017 at udfase ordet ”svin” og kun tale om grise og grisekød, da man mente at ordet gris er mere neutralt og passende. Der var nemlig en undersøgelse der viste, at især de unge danskere hellere ville købe grisekød end svinekød – selvom kødet jo er det samme. En orne er en hangris, der bruges til avl. En so er en hungris. En pattegris er en griseunge.
Grise bliver opdrættet på forskellige måder, men i Danmark bruger man ofte tre forskellige racer. Ved at krydse racerne kan man kombinere deres bedste egenskaber. For eksempel kan man få grise, der vokser hurtigt, er sunde og får mange unger i hvert kuld. Mange slagtesvin i Danmark er krydsninger af disse racer. Det er også almindeligt at bruge sæd fra en avlsorne til at inseminere søer, så landmænd kan planlægge avlen på deres gårde.
Når grisene skal fodres, får de ofte en blanding af byg, hvede og proteiner fra soja eller raps. Der tilsættes også vitaminer og mineraler til foderet for at sikre, at grisene vokser godt. I den konventionelle produktion bor grisene typisk i forskellige typer stalde, alt efter hvor gamle de er. Konventionelle grise er aldrig udenfor stalden. For eksempel starter pattegrise deres liv i en farestald sammen med deres mor, soen. Når de er omkring fire uger gamle, bliver de til smågrise og flyttes til en ny stald. Senere, når de vejer omkring 30 kilo, bliver de kaldt slagtesvin og flyttes igen. En konventionel so er som udgangspunkt fikseret en stor del af deres liv og har kun begrænset mulighed for at bevæge sig.
Der findes også økologisk svineproduktion i Danmark. Her skal grisene have mere plads og adgang til det fri. Søerne må ikke være fikseret, og pattegrisene bliver hos deres mor længere tid end i den konventionelle produktion. Økologiske grise får også økologisk foder, som blandt andet indeholder grovfoder. Frilandsgrise har også adgang til det fri, men spiser ikke økologisk foder.
Desværre er der problemer i den konventionelle svineproduktion. Bl.a. i forhold til dyrevelfærd, dødelighed blandt smågrise, samt sygdomme og antibiotikaforbrug hos produktionsgrise. Med jævne mellemrum bliver disse ting diskuteret af medierne og politikerne. Senest udkom TV2 med en dokumentar i december 2024, kaldet ”Hvem passer på grisene?”, som fik meget omtale. Mange smågrise dør tidligt, ofte fordi de ikke kan få nok mælk fra deres mor. Søerne er avlet til at få meget store kuld, og nogle gange er der ikke patter nok til alle grisene. Det er også et problem, at mange grise får klippet halen kort efter fødslen for at undgå, at de bider i hinandens haler. Systematisk klip af halerne er nemlig ulovligt. Forskning viser, at halebid ofte sker, fordi grisene mangler plads og aktiviteter, der kan stimulere dem.
En anden udfordring er brugen af antibiotika. Der bliver brugt store mængder antibiotika i de danske grisestalde. Det kan føre til, at bakterier bliver resistente, hvilket gør det sværere at behandle infektioner både hos dyr og mennesker. Dette er et alvorligt problem, som både Danmark og andre lande arbejder på at løse. Andre udfordringer med svineproduktionen er bl.a. kvælstofudledning, samt fældning af regnskoven i Brasilien for at kunne dyrke mere soja til dyrefoder.
Omkring 4% af den samlede danske beskæftigelse er i landbruget. Mange af de mennesker, der arbejder i den danske svineproduktion, kommer fra udlandet. I 2020 var over halvdelen af de ansatte i industrien udenlandske statsborgere, især fra Ukraine og Rumænien. De udfører et vigtigt arbejde, som holder industrien i gang.
Det var en kort gennemgang af dansk svineproduktion. Tak fordi du lyttede med.
mange tak for denne dejlig tekst
mange tak for teksten
Jeg elske podcasten! Tak!
Alle på Coloplast elsker Dansk i ørene…