#8 Det danske skolesystem

Test
Test
#8 Det danske skolesystem
Loading
/

Download episoden her.

Hej, og velkommen til ”Dansk i ørerne”. I denne episode vil jeg fortælle om det danske skolesystem. Du kan finde teksten til episoden på podcastens hjemmeside, www.danskioererne.dk. Jeg er desværre blevet forkølet og har en hæs stemme. Jeg har forsøgt at indtale denne episode så godt som jeg kunne alligevel.

I Danmark er der 10 års undervisningspligt. Det betyder, at man har pligt til at gå i skole i 10 år. De 10 års skolegang kan finde sted i den danske folkeskole eller i en privatskole. Den danske folkeskole er statens 10-årige skoletilbud. Der findes mere end 1000 folkeskoler i Danmark. Alle børn har ret til at gå i den danske folkeskole, og det er gratis at gå i folkeskole. Forældre kan også vælge, at deres barn skal gå i en privatskole. Der findes omkring 500 privatskoler i Danmark. Her koster det penge at gå. Mange privatskoler har nogle særlige værdier. Fx findes der privatskoler, der er bygget på religiøse værdier, eller privatskoler for særligt begavede børn. I meget små byer, er der sommetider en privatskole i stedet for en folkeskole, fordi kommunen har lukket folkeskolen pga. for få elever. I stedet har lokalsamfundet sørget for at etablere en privatskole i lokalsamfundet. Der er dog intet krav om, at de 10 års undervisning skal foregå i skolen. Forældre kan fx vælge selv at undervise deres børn derhjemme. Det kalder man ”hjemmeskoling”. I Danmark er hjemmeskoling dog ikke så udbredt.

Når børn er cirka 6 år gamle starter de i 0. klasse. Når børn går i 0., 1., 2. og 3. klasse, kalder man det for ”indskolingen”. I denne periode har eleverne følgende fag i skolen: dansk, matematik, engelsk, kristendomskundskab, historie, natur og teknologi, idræt, musik og billedkunst. Der er altså både meget teoretiske fag og mere kreative fag.

Mange skoler har også en ”SFO”. SFO betyder skolefritidsordning. SFO’en er åben for elever i indskolingen. SFO’en er åben tidligt om morgenen og indtil sidst på eftermiddagen. Her kan børnene opholde sig, hvis deres forældre er på arbejde før eller efter skoledagen starter. I SFO’en laver børnene ikke skolearbejde. I SFO’en arbejder pædagoger, som laver forskellige indendørs og udendørs aktiviteter og lege med børnene.

4., 5. og 6. klasse kalder man for ”mellemtrinnet”. Eleverne fortsætter med de samme fag, som de havde i indskolingen, men begynder også på nogle nye fag: svømning, håndværk og design, madkundskab og tysk. På nogle skoler kan eleverne vælge mellem fransk og tysk.

7., 8. og 9. klasse kaldes for ”udskolingen”. Her undervises børnene ikke længere i svømning, håndværk og design, madkundskab, natur og teknologi, billedkunst og musik. I stedet får børnene nogle nye fag: samfundsfag, geografi, biologi og fysik/kemi. På de fleste skoler begynder eleverne først at få karakterer i 8. klasse. Indtil 8. klasse benyttes andre systemer, hvor børnene får en udtalelse fra deres lærer, om hvordan de klarer sig. Når eleverne afslutter 9. klasse, har de modtaget 10 års skolegang, fordi den første klasse jo hedder 0. klasse. Ved afslutningen af 9. klasse skal eleverne til både skriftlige og mundtlige eksaminer. Eleverne fejrer naturligvis at de har afsluttet folkeskolen. Ofte er der en festdag, den dag de går på læseferie, hvor de klæder sig ud og kaster karameller til de yngre elever på skolen. På nogle skoler arrangerer 9. klasses eleverne også underholdning for de yngre elever. Derudover afholdes en dimission i slutningen af juni, for at markere at eleverne er helt færdige med deres 10 års skolegang. Til denne dimission bliver forældrene inviteret med, og eleverne modtager deres eksamensbevis. Man er som regel 15-16 år gammel, når man afslutter folkeskolen.

Når man har afsluttet 9. klasse, er der flere forskellige muligheder, og eleven beslutter selv, med vejledning fra folkeskolen, hvilken retning han eller hun nu vil gå i. Først og fremmest kan man beslutte ikke at gå mere i skole, og i stedet begynde at arbejde. Det er dog sjældent, at folk stopper deres skolegang efter 9. klasse. Derudover kan man vælge at gå i 10. klasse. 10. klasse er et års ekstra skolegang, som fungerer som en fortsættelse af folkeskolen. Ofte ligger 10. klasse på en skole for sig selv, men på de meget store folkeskoler tilbyder de også 10. klasse. 10. klasse er et tilbud til de elever, der ikke helt ved hvilken retning de skal fortsætte i, eller som ikke følte sig socialt eller fagligt klar til at begynde på gymnasiet lige efter 9. klasse. I 10. klasse har man mere eller mindre de samme fag, som man havde i 9. klasse.

Mange elever vælger at gå på efterskole i 9. eller 10. klasse. Jeg vil fortælle mere om efterskoler i et andet afsnit, men kort fortalt er en efterskole en slags kostskole, hvor eleven bor i et helt skoleår, sammen med andre, jævnaldrende elever. Udover de sædvanlige folkeskolefag, vælger eleverne særlige ”linjer” på efterskolen, fx fodbold, sejlads, outdoor, e-sport eller musik. Efterskolen giver eleverne en mulighed for at udvikle sig mentalt og socialt, blive mere selvstændige og få en pause fra den sædvanlige skolegang i et klasselokale.

Efter 9. eller 10. klasse kan eleven vælge mellem en praktisk uddannelse eller en mere boglig uddannelse. De praktiske uddannelser kalder man ”erhvervsuddannelser”. Det dækker over uddannelser som bl.a. kok, tømrer, SOSU-assistent, elektriker, mekaniker, frisør og mange flere. Erhvervsuddannelserne tager som regel 3-3,5 år at gennemføre, og under uddannelsen kombinerer man teori og praksis, og eleven er i praktik på en arbejdsplads i flere perioder. Når eleven har afsluttet en erhvervsuddannelse, er han eller hun klar til at komme på arbejdsmarkedet.

De boglige uddannelser kaldes også for de ”gymnasiale uddannelser”. De tager tre år at gennemføre. Der findes det almindelige gymnasium, STX, hvor den studerende får en bred grunduddannelse, og bl.a. har sprogfag, naturvidenskabelige fag, religionsvidenskab, samfundsfag, idræt, kreative fag, historie og oldtidskundskab. Eleven kan vælge en bestemt retning, fx en naturvidenskabelig retning, en sproglig retning eller en samfundsvidenskabelig retning, og på den måde få flere af en bestemt type fag. Hvis man ønsker en gymnasial uddannelse med fokus på erhvervsliv og det merkantile arbejdsmarked, kan man tage en HHX i stedet for. Her har man også nogle grundlæggende sprogfag og matematik, men også merkantile fag, som erhvervsøkonomi, virksomhedsøkonomi og international økonomi. Hvis man ønsker en teknisk og naturvidenskabelig gymnasial uddannelse, kan man vælge HTX. Igen undervises i nogle grundlæggende sprogfag, men derudover er der stor fokus på de tekniske og naturvidenskabelige fag, som fysik, kemi, biologi og bioteknologi. Desuden kan man faktisk kombinere en erhvervsuddannelse og en gymnasial uddannelse. Dette kaldes EUX og tager fire år. Når man afslutter sin gymnasiale uddannelse og bliver student, så markeres det med en masse festligheder, og man fejrer sin titel som student i mindst en uge. Det kalder man ”studenterugen”. Gymnasieelever er typisk 18-21 år, når de afslutter gymnasiet.

En gymnasial uddannelse forbereder eleverne på at studere på en videregående uddannelse efterfølgende. Langt de fleste unge mennesker i Danmark tager dog 1-2 sabbatår efter gymnasiet, inden de fortsætter deres uddannelse. I sit sabbatår kan man fx arbejde og spare penge op, tage på højskole og tage ud og rejse.

Der findes både korte, mellemlange og lange videregående uddannelser. De korte videregående uddannelser tager 2 år at gennemføre. Man kan blive optaget på en kort videregående uddannelse, hvis man har gennemført gymnasiet eller en erhvervsuddannelse. Det er bl.a. uddannelsen til tandplejer, handelsøkonom og farmakonom. De mellemlange videregående uddannelser dækker bl.a. over professionsbachelorer og diplomingeniører. Det er fx sygeplejersker, pædagoger, folkeskolelærere og fysioterapeuter. Det tager 3,5-4 år at gennemføre en mellemlang videregående uddannelse. De lange videregående uddannelser er de 5-årige universitetsuddannelser.

Andre landes skolesystemer er altid lidt komplicerede at forstå, fordi alle lande gør det forskelligt. Selv i Skandinavien, hvor landene på mange måder minder om hinanden, har vi forskellige skolesystemer. Så jeg må hellere lige kort opsummere, hvad jeg har fortalt. Alle danske børn modtager 10 års obligatorisk skolegang, ofte i en folkeskole eller en privatskole. Herefter kan man fortsætte med en erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse. Hvis man tager en erhvervsuddannelse, er man klar til arbejdsmarkedet efter uddannelsen. Hvis man tager en gymnasial uddannelse, så kan man efterfølgende fortsætte med en videregående uddannelse. Og efter den videregående uddannelse er man klar til arbejdsmarkedet.

Det var alt for denne episode. Jeg håber du har fået et bedre overblik over det danske skolesystem. Husk, at du kan støtte podcasten på www.buymeacoff.ee/danskioererne.dk. Tak fordi du lyttede med!

4 Comments on “#8 Det danske skolesystem

  1. Det er en god kilde til information om det danske skolesystem. Jeg var så forvirret over det, indtil jeg lyttede til di afsnit. Tak for det!

  2. Hvorfor mon hf ikke nævnes under gymnasiale uddannelser? Det kan måske godt være interessant, fordi man fint kan starte der, selv om man er voksen.

  3. det er meget fantastisk, og jeg er vild med, jeg lære dansk, og det trives jeg meget bedre med dem.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*