#40 Danske navne
Download episoden her.
Hej, og velkommen til ”Dansk i ørerne”. I denne episode vil jeg tale lidt om danske navne. Jeg vil forklare forskellen på fornavne, mellemnavne og efternavne, hvilke navne der er mest populære i Danmark, og hvilke traditioner der er omkring efternavne, når man bliver gift. Du kan finde teksten til episoden på podcastens hjemmeside. På www.buymeacoff.ee/danskioererne kan du finde ordlister og opgaver til episoderne, samt støtte podcasten.
Et fornavn er det første navn, du har. Fx er mit fornavn Sofie. Et efternavn er det sidste navn du har. Mellemnavne er alle de navne, der hverken er fornavne eller efternavne. Fx kan man hedde Sofie Østergaard Hansen. Så er Sofie fornavnet, Østergaard er mellemnavnet og Hansen er efternavnet. Man kan godt have flere fornavne og mellemnavne, men man kan kun have ét efternavn. Der er også mange, der slet ikke har noget mellemnavn. Fx kan man hedde Sofie Hansen. Når forældre skal navngive deres børn, så vælger man ofte et mellemnavn og et efternavn, hvor det ene kommer fra moren og det andet fra faren. I dag er der ikke nogen særlige traditioner for, om det er farens eller morens navn, der skal være efternavnet. Man vælger typisk rækkefølgen på navnene ud fra hvad der lyder godt. Mange danske efternavne slutter på ”-sen”. Fx Jensen, Hansen og Andersen. -Sen-efternavne vil som regel være efternavnet, mens det andet navn bliver mellemnavnet.
Hvis man går tilbage til middelalderen, så brugte de fleste danskere kun fornavne. Kun de adelige havde efternavne. I år 1526 gjorde den danske konge det faktisk til lov, at adelige familier skulle have et efternavn. Adelige familier andre steder i Europa havde nemlig efternavne, og man ønskede at de danske adelige familier skulle være på samme niveau. Alle andre danskere i 1500-tallet havde også efternavne, men på en anden måde end vi kender til i dag. Forældre kunne bl.a. vælge at bruge farens fornavn og bruge det som efternavn til deres børn. En mand, der hed Anders, kunne fx bruge ”Anderssøn” og ”Andersdatter” til henholdsvis sin søn og sin datter. Andre fik tildelt et efternavn efter deres arbejde. Fx kunne man hedde Anders Smed eller Jens Bager.
Disse traditioner betød at utrolig mange danskere havde de samme efternavne, mens der stadig var nogle danskere, der slet ikke havde noget efternavn. I år 1828 besluttede staten at alle danskere skulle have et efternavn, og at døtre og sønner skulle have det samme efternavn. Danskerne fik frit valg til at vælge deres efternavn. Nogle valgte et efternavn, der var opkaldt efter deres gård, fx Nørgaard og Vestergaard, som er ret almindelige efternavne i dag. Mange valgte at holde fast i de gamle traditioner, og derfor hedder så mange mennesker Jensen, Sørensen, Hansen, Larsen osv. i dag.
De seneste to årtier har en tendens udviklet sig, hvor det er mere populært at have unikke navne. Det gælder både fornavne og efternavne. Derfor har man set et fald i hvor mange danskere, der har de klassiske ”sen-efternavne”. Der er også færre der får det samme fornavn. I 1997 var der fx 969 piger, der fik navnet Cecilie, som var det mest populære pigenavn det år. I 2021 var det mest populære pigenavn Alma, men kun 482 piger fik det navn. Der findes en lang liste med godkendte for- og efternavne. Hvis man ønsker at bruge et navn til sit barn, der ikke står på listen, så skal man søge godkendelse. Langt de fleste navne bliver godkendt, men hvis det bliver vurderet som værende upassende eller at det vil være en ulempe for barnet, så bliver ansøgningen afvist.
Det er meget forskelligt, hvordan par gør når de bliver gift. Før i tiden var der meget faste traditioner omkring navneskift ved ægteskab. Det var nemlig en tradition, at kvinden tog mandens efternavn. I dag er det helt normalt, at manden og kvinden tager et af modpartens navne, men samtidig beholder et eller flere af sine egne. Det er også normalt at den ene part tager den andens efternavn, uden at beholde sine gamle navne. Nogle par ændrer slet ikke deres efternavne når de bliver gift.
Du kan altid skifte både fornavn, mellemnavn og efternavn, hvis du vil. Du kan vælge blandt alle godkendte fornavne. Med efternavne er det lidt anderledes. Der findes en liste med frie efternavne, som alle kan benytte. Hvis et efternavn er sjældent, og mindre end 2000 personer har efternavnet, så er det et beskyttet efternavn. Hvis efternavnet ikke findes i din slægt, så skal du bede om tilladelse fra alle andre bærere af det beskyttede efternavn, for at få lov til at bruge det. Det koster 518 kr. at ændre sit navn.
Det var alt for denne episode. Jeg håber du er blevet klogere på danske navne. Tak fordi du lyttede med!
jeg flyted i Danmark 2 år siden, sidste uge jeg sluttede dansk 2, men jeg kan ikke godt tale dansk, så jeg skulle have lytet og læst mere af teksten. Og jeg opdagede dig endelig, det er fantastisk arbejder, tak for alt.
Jeg blev klogere da jeg startede med at lytte podcast man bliver afhængige og det er kun godt fordi imens man laver sin morgenmad eller rengøring så lære man meget.
Tak fordi i bruger tid til at gøre folk klogere.