#15 1. maj i Danmark
Download episoden her.
Hej, og velkommen til ”Dansk i ørerne”. Om lidt er det den 1. maj, og dermed også arbejdernes internationale kampdag. I denne episode vil jeg fortælle lidt om historien bag denne dag og hvilke traditioner, der er forbundet med denne dag i Danmark. Du kan finde teksten til episoden på podcastens hjemmeside.
Den 1. maj fejres over hele verden ”arbejdernes internationale kampdag”. I gamle dage var en arbejder en person, der arbejdede på en fabrik. En arbejder kaldes i dag ofte for en ”lønmodtager”. En arbejder er en person, der får løn for at udføre et arbejde for andre, og ikke nødvendigvis på en fabrik. Arbejdernes internationale kampdag blev for første gang fejret i Danmark i år 1890, men faktisk stammer traditionen fra Australien. Her krævede arbejderne 8-timers arbejdsdag, og de steder det blev indført holdt arbejderne en stor festdag én gang om året. Ideen om at holde en festdag til fordel for en 8-timers arbejdsdag spredte sig herefter til USA og Europa. I år 1889 blev det besluttet i Paris, at den officielle dato for arbejdernes internationale kampdag skulle være den 1. maj. Allerede året efter, i 1890, blev arbejdernes internationale kampdag fejret i Danmark for første gang.
Det var ikke uden problemer, da arbejdernes internationale kampdag skulle afholdes for første gang i Danmark. Først og fremmest nægtede både de private og de offentlige arbejdsgivere, at give deres medarbejdere fri fra arbejde den 1. maj. Faktisk truede de med at fyre de ansatte, der ikke mødte op på arbejde den 1. maj. Derudover stillede politiet i København strenge krav til arrangørerne bag kampdagen. Politiet besluttede at forsamlingen ikke måtte gå igennem gaderne, og ikke måtte gå med flag og faner og råbe politiske budskaber. De måtte kun opholde sig i det nordlige hjørne af Fælledparken. Fælledparken er en meget stor grøn park i København. Politiet besluttede desuden, at der ikke måtte serveres alkohol, at arrangementet skulle afholdes mellem klokken 15 og 18 og at der ikke måtte snakkes om andre emner, end indførelsen af 8-timers arbejdsdag. Til trods for alle disse udfordringer mødte der 30.-40.000 mennesker op til den allerførste kampdag i Fælledparken. Der var opstillet nogle røde faner i udkanten af parken, og deltagerne fik udleveret et lille hæfte med en sangtekst. På mange af bannerne stod sloganet ”8 timers arbejde – 8 timers frihed – 8 timers hvile”. De borgerlige partier og pressen havde frygtet et decideret oprør, men det var et meget fredeligt arrangement.
De første årtier var det primære emne på dagsordenen at indføre 8-timers arbejdsdag. I år 1900, da man fejrede arbejdernes internationale kampdag for 11. gang i Danmark, tillod politiet for første gang, at den store forsamling på mere end 50.000 mennesker måtte vandre gennem København. I starten af 1900-tallet udviklede kampdagen sig mere og mere til en festdag. Mens fagforeningsbevægelsen opførte sig efter reglerne til kampdagen, brugte den yngre generation dagen til at gøre mere oprør. Bl.a. ved at skrive provokerende tekster på deres bannere. I år 1920, hele 30 år efter at den første kampdag blev afholdt i Danmark, med 8-timers arbejdsdag som deres vigtigste mærkesag, blev arbejdernes ønske endeligt hørt. Fra den 1. januar år 1920 blev der indført 8-timers arbejdsdag i Danmark.
Herefter blev kampdagen brugt til at fremføre andre vigtige budskaber. I 1930’erne var der økonomisk krise i Danmark og utroligt mange mennesker var arbejdsløse. Kampdagen i år 1933 havde mere end 100.000 deltagere, og for første gang havde børnene i København fri fra skole, og kunne deltage sammen med deres forældre. På mange af deltagernes bannere stod der ”landets arbejdsløse kræver arbejde”.
Under 2. verdenskrig blev der ikke afholdt de kæmpestore festlige forsamlinger, som ellers var blevet en tradition. På grund af krigen blev der afholdt små, lokale indendørs arrangementer. I 1960’erne og 1970’erne blev der oprettet nye politiske partier på venstrefløjen, og de begyndte også at involvere sig i kampdagen.
I dag bliver arbejdernes internationale kampdag stadig fejret den 1. maj i Fælledparken i København. Men kampdagen bliver fejret i stort set alle større byer i Danmark. Ofte i den lokale park. Nogle arbejdere får fri fra arbejde den 1. maj, enten hele dagen eller halvdelen af dagen. Det er dog ikke en officiel helligdag. Til kampdagen synger man ofte sange, der bliver holdt taler, man diskuterer politiske emner og snakker om udfordringer på arbejdsmarkedet og om arbejderes vilkår. De sange man synger, har et politisk budskab. De mest kendte 1. maj-sange har titlerne, ”internationale”, ”tak tillidsmand” og ”kringsat af fjender”. Du kan finde teksten til disse sange, ved at søge på Google. Talerne til 1. maj afholdes ofte af politikere og af personer fra fagforeningsmiljøet. Det er typisk politikere fra venstrefløjen, der taler den 1. maj.
Det var alt for denne episode. Jeg håber du er blevet klogere på hvordan man markerer arbejdernes internationale kampdag i Danmark. Der er altså en helt særlig grund til, at du den 1. maj kan se røde faner og politiske budskaber i bybilledet. Du kan støtte podcasten på www.buymeacoff.ee/danskioererne. Tak fordi du lyttede med!
Skriv et svar