#13 Påske i Danmark

Test
Test
#13 Påske i Danmark
Loading
/

Download episoden her.

Hej, og velkommen til ”Dansk i ørerne”. Denne uge er det påskeferie i Danmark. I denne episode vil jeg fortælle hvorfor vi fejrer påske, hvilke påskedage der er helligdage i Danmark og lidt om de danske påsketraditioner. Du kan finde teksten til episoden på podcastens hjemmeside, www.danskioererne.dk.

Der er fem helligdage omkring påsken: palmesøndag, skærtorsdag, langfredag, 1. påskedag og 2. påskedag. I år 2022 ligger påskedagene denne uge, men påsken rykker sig lidt fra år til år. Påskedag ligger dog altid mellem den 22. marts og den 25. april. Som udgangspunkt har man fri fra arbejde i påskehelligdagene. Der kan dog være særlige situationer, hvor man alligevel må møde på job, hvis man arbejder i en kritisk funktion, fx på et sygehus. De danske skoler og uddannelsesinstitutioner holder ikke kun fri på helligdagene – de holder fri hele ugen. Denne ferie kalder vi ”påskeferie”.

Den første helligdag er ”palmesøndag”. Palmesøndag er søndagen før påskedag. Man markerer denne søndag, fordi det var den dag Jesus ankom til Jerusalem. Ifølge biblen viftede Jerusalems indbyggere med palmeblade foran Jesus, da han red ind i byen, og derfor kaldes dagen for palmesøndag. Skærtorsdag er dagen før Jesus blev korsfæstet. På denne dag vaskede Jesus sine disciples fødder rene og serverede et afskedsmåltid for dem. Afskedsmåltidet kaldes den sidste nadver. Langfredag markerer den dag, hvor Jesus blev korsfæstet og døde. På denne dag kan du opleve at folk flager på halv. 1. påskedag kaldes også ofte bare for ”påskedag”. Påskedag er søndag efter Jesus’ død, hvor han ifølge biblen stod op af graven. 2. påskedag er om mandagen, hvor man mindes at den genopstandne Jesus mødte sine 11 disciple på vejen.

I Danmark er der mange forskellige traditioner forbundet med påskehelligdagene og påskeferien. Først og fremmest holder rigtig mange familier påskefrokost. Til påskefrokosten samles man om et klassisk påskemåltid og nyder hinandens selskab. Ofte drikker man også påskesnaps til dette måltid. Hver familie har sin egen fortolkning af en påskefrokost, men ofte serveres der mange forskellige slags fisk, hønsesalat, frikadeller, varm leverpostej og røræg.

I de fleste familier er der tradition for at spise påskeæg. Påskeæg er lavet af chokolade, og danskerne siger, at det er påskeharen, der kommer med påskeæggene. Det kan måske virke lidt underligt, at en hare kommer med chokoladeæg, og historikere er faktisk ikke helt enige om, hvordan denne tradition er opstået. I nogle familier får man serveret en kurv med påskeæg. I andre familier har påskeharen gemt påskeæggene rundt omkring i huset eller ude i haven, og så skal børnene lede efter påskeæggene før de kan spise dem. Når man taler om påskeæg, så snakker man som regel om chokoladeæggene. Men der er faktisk også en slags påskepynt, der kaldes påskeæg. Her tømmer man først indholdet i et hønseæg, ved at prikke hul i begge ender af ægget, og puste æggets indhold ud. Det kalder man ”at puste æg”. Herefter maler man på æggeskallen.

I mange familier pynter man hjemmet og haven til påske. Påskens temafarve er gul, og pynten vil ofte være dekorerede og malede æg, gule blomster, påskekyllinger og påskeharer. På denne tid af året er den gule forårsblomst, påskeliljen, som regel sprunget ud, og som navnet antyder er påskeliljen også et symbol på påsken.

En særlig dansk påsketradition er gækkebrevet. At ”gække” stammer fra udtrykket ”at drive gæk med nogen”, der betyder at man laver sjov med nogen. Ordet ”gække” stammer desuden fra forårsblomsten ”vintergæk”. Vintergækker er ofte den allerførste blomst, der springer ud i starten af foråret. Et gækkebrev er et stykke papir, som man har klippet dekorative mønstre i. Inde i brevet skriver man et lille digt, og i stedet for at skrive sit navn, så tegner man blot det antal prikker, der svarer til antal bogstaver i ens navn. Så hvis man har fem bogstaver i sit navn, så tegner man blot fem prikker. Det mest populære gækkebrevsdigt lyder:

Mit navn det står med prikker,

pas på det ikke stikker

Et andet populært gækkebrevsdigt lyder:

En dag jeg fandt en vintergæk,

men samme dag mit navn blev væk,

nu må du bruge din forstand

og se om du det gætte kan.

I gækkebrevet lægger man som regel en vintergæk, som man har plukket i skoven. Modtageren af gækkebrevet skal forsøge at gætte, hvem der har sendt brevet. Man har kun ét gæt. Hvis man gætter korrekt, skal afsenderen give modtageren et påskeæg. Hvis man gætter forkert, er det derimod modtageren, der skal give et påskeæg til afsenderen. Det er oftest børn, der sender gækkebreve.

Det var alt for denne episode. Jeg håber du nyder påskeferien og er blevet klogere på de danske påsketraditioner. Du kan støtte podcasten på www.buymeacoff.ee/danskioererne. Tak fordi du lyttede med!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*