#101 Nytår i Danmark

Test

#101 Nytår i Danmark

Play Episode Pause Episode

Mute/Unmute Episode Rewind 10 Seconds 1x Fast Forward 30 seconds

00:00 / 00:10:30

RSS Feed

Share

Link

Embed

Hej, og velkommen til ”Dansk i ørerne”. Denne episode bliver udgivet på den næstsidste dag i år 2025, og derfor skal episoden selvfølgelig handle om hvordan man fejrer nytår i Danmark! Du kan finde teksten til episoden på podcastens hjemmeside. På www.buymeacoff.ee/danskioererne kan du downloade episoden, finde ordlister og lytte til niveau 2-udgaven, hvor jeg taler i almindeligt tempo. Husk desuden at følge med på podcastens Instagram, hvor der er endnu mere gratis materiale til at lære dansk.

Danskerne er rigtig glade for at fejre nytår og har en del traditioner nytårsaften. Nogle holder en rolig aften med få personer, mens andre holder en stor fest med mange gæster. Ofte starter aftenen med en hyggelig middag. Bordet er tit pyntet med guld og sølv, nytårshatte, bordbomber og sjove dekorationer. Det er meget forskelligt hvad folk spiser nytårsaften, men ofte vil man spise en tre-retters menu og drikke god vin og cocktails til. Det kan fx være en hummerbisque til forret og en god steak med kartofler, salat og sauce til hovedret. Til dessert kan man fx spise is eller en moussekage. Imellem retterne er der mange, der afholder en musikquiz eller en quiz om året der gik.

Allerede klokken 18 bliver der meget stille i de danske gader. Det er nemlig tidspunktet for kongens nytårstale. Siden 1880’erne har Danmarks konge eller dronning holdt en tale til befolkningen hvert nytår. Det begyndte med kong Christian 9., som holdt en tale for fædrelandet ved nytårsfesten på slottet. Dengang var det kun fine gæster, der hørte talen, men senere blev den trykt i aviserne. I 1941 blev nytårstalen sendt i radioen for første gang, og i 1958 kom den på tv. Stort set alle danskere samles foran fjernsynet for at høre talen, som handler om året, der er gået, og om håb og fællesskab i det nye år.

Senere på aftenen ser rigtig mange danskere den samme korte film. Den hedder “90-års fødselsdagen” på dansk og “Dinner for One” på engelsk. Filmen er fra år 1963 og blev vist i Danmark første gang i 1973. I filmen ser man den ældre dame, Miss Sophie og hendes tjener James. Mange gange i filmen spørger James, ”same procedure as last year”?. Og miss Sophie svarer, ”same procedure as every year!”. Disse to citater kender alle danskere. Filmen er blevet en fast tradition, og da DR engang valgte ikke at vise den, blev danskerne meget vrede. Derfor bliver den nu vist hvert år. Du kan også finde den på YouTube, hvis du er nysgerrig. Den er kun 15 minutter lang.

Når aftenen nærmer sig midnat, begynder fyrværkeriet for alvor. I dag forbinder vi nytår med raketter og farver på himlen, men oprindeligt handlede larmen om overtro. Man troede, at der var onde magter på spil nytårsnat, og dem skulle man skræmme væk med larm. Før fyrværkeri blev almindeligt, kunne det være larm fra mennesker, fra fest og også fra champagnepropper, der sprang. I dag må man i Danmark kun fyre privat fyrværkeri af den 31. december og den 1. januar, og man kan kun købe fyrværkeri i en kort periode i december.

Ved midnat finder mange danskere champagne og kransekage frem. Champagne blev først rigtig populært til nytår i Danmark i 1930’erne, hvor man begyndte at skåle det nye år ind. Kransekage har en endnu længere historie. Den er lavet af marcipan og har rødder helt tilbage til middelalderen, hvor konfekt blev serveret til fine fester. I dag er kransekage et fast symbol på dansk nytår. Den serveres ofte formet som et højt tårn.

Når klokken slår tolv, hopper mange danskere bogstaveligt talt ind i det nye år. De står på en stol eller sofa og hopper ned, når det nye år begynder. Det er en sjov tradition, som handler om overgangen fra det gamle år til det nye. Samtidig skåler man med champagne og ønsker hinanden godt nytår. Efter klokkernes tolv slag synger nogle danskere to sange. Den ene er “Kong Christian stod ved højen mast”, og den anden er “Vær velkommen, Herrens år”. I fjernsynet på DR kan man se DR’s pigekor synge de to sange.

Den 1. januar er for mange en meget rolig dag. Mange ligger på sofaen og ser fjernsyn, og her er skihop meget populært. Siden 1953 har nytårsskihoppet i Garmisch-Partenkirchen i Tyskland været en fast tradition, og mange danskere ser med hvert år, når det bliver sendt i fjernsynet. Senere på dagen holder statsministeren sin nytårstale. Talen bliver sendt på tv og radio og handler om politik, samfund, økonomi og Danmarks rolle i verden. Mange spiser også nem mad den 1. januar, som takeaway eller frysepizza, fordi man er træt efter nytårsaften. Og måske fordi man har lidt tømmermænd?

Cirka hver tredje dansker sætter sig et nytårsforsæt for det nye år. Et nytårsforsæt er en beslutning om at ændre noget i sit liv i det nye år. De mest populære nytårsforsæt i Danmark er at tabe sig, spise sundere eller dyrke mere motion. Andre nytårsforsæt handler om at bruge mere tid med venner og familie, bruge mindre tid på sociale medier, og læse flere bøger. Det er ikke alle, der holder deres nytårsforsæt, men for mange er det en måde at starte året med håb og nye mål.

Det var alt for denne episode. Jeg håber du er blevet klogere på de danske nytårstraditioner. Og hvis dit nytårsforsæt er at læse din første rigtige bog på dansk, så kan jeg anbefale min bog om nordisk mytologi, som du kan finde på podcastens hjemmeside. Jeg ønsker dig et rigtigt godt nytår og håber du kommer festligt og sikkert ind i år 2026. Tak fordi du lyttede med.